Krisestemningen i svensk landbrug er så alvorlig, at den svenske LRF-formand Palle Borgström mandag holdt møde med både Sveriges statsminister Ulf Kristersson og finansminister Elisabeth Svantesson om at indføre krisestøtte til landbrugserhvervet.
- Vi havde et konstruktivt møde, hvor vi beskrev situationens alvor. Regeringen er godt klar over alvoren, og at dette kan udvikle sig til en langt større krise, siger Palle Borgström, formand for LRF efter mødet med den svenske regeringstop.
Ifølge LRF-formanden fremhævede LRF især de langsigtede konsekvenser af de aktuelle høje omkostningsstigninger.
- Fødevareproduktionen er kendetegnet ved lang produktionstid - det, der sås i dag, når først forbrugeren næste år. Samtidig er Sverige afhængig af importeret kvælstofgødning, hvilket gør landbruget sårbart over for globale prisændringer, påpegede Palle Borgström over for statsministeren og finansministeren.
- Når gødningspriserne er steget med 30-40 procent og forventes at stige yderligere, har det direkte konsekvenser for fremtidige høstudbytter. Det påvirker både produktion og priser i fremtiden, siger han.
Alvorligere end i 2022
Palle Borgström peger på, at situationen er særligt alvorlig ved dyrkning af markafgrøder, hvor mange landmænd har tab med de nuværende prisrelationer. Ifølge Palle Borgström mister en planteavler omkring 2.000 svenske kroner pr. hektar brødhvede.
- Mange arbejder gratis eller betaler for at producere mad. Det er uholdbart, tilføjer han.
Palle Borgström påpeger, at i modsætning til situationen efter den russiske invasion af Ukraine i 2022 følger afregningspriserne ikke omkostningsstigningerne.
Han fortæller således, at de seneste beregninger fra LRF viser, at omkostningerne i svensk landbrug er steget med to milliarder svenske kroner på bare få uger på grund af stigende diesel- og gødningspriser. Samtidig er rentabiliteten rekordlav med en negativ profitmargin på 12 procent.
Mange bremser op
En ny medlemsundersøgelse blandt 1000 LRF-medlemmer, viser ifølge formanden, at konsekvenserne af situationen allerede påvirker mange landmænds dispositioner.
Eksempelvis planlægger en tredjedel at reducere deres dyrkning som følge af omkostningsstigningerne. Halvdelen angiver, at de udsætter eller aflyser investeringer, for eksempel i kunstvanding og klimatilpasning. En tredjedel planlægger at spare omkostninger ved at reducere produktion eller personale. Og syv ud af ti angiver, at deres tillid til fremtiden påvirkes negativt.
- Det er meget alvorlige signaler. Når landmænd reducerer produktion og investeringer, påvirker det hele fødekæden og Sveriges beredskab, siger Palle Borgström, som derfor mener, at situationen kræver hurtig politisk handling.
Han fortæller, at LRF fortsætte dialogen med regeringen og forventer, at der følges op med konkrete beslutninger.
- I sidste ende handler det om at sikre den svenske fødevareproduktion - både her og nu og på længere sigt, siger Palle Borgström.
