I Guldborgsund Kommune har der de seneste seks år været med i et forsøg, der skulle finde en løsning på de skader som bramgæs er skyld i på blandt andet landmænds marker.

Ifølge TV2 Øst har forsøgsprojektet fra Lolland-Falster givet erfaringer, der kan bruges i hele landet. Blandt andet viser erfaringerne, at det er vigtigt med en fælles plan, så gæssene ikke blot bliver jaget fra mark til mark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Her blev 'aflastningsmarker' et centralt redskab. Efter roehøst lod nogle landmænd roespild ligge, og der blev undladt jagt på de arealer. Det gav gæssene et sted at søge hen, mens presset på andre marker blev mindre, skriver TV-stationen.

Tæt samarbejde begrænser skader fra gæs effektivt
Se også:

Tæt samarbejde begrænser skader fra gæs effektivt

Desuden viser forsøget, at en tidlig indsats om foråret er vigtig. Det kan ske med mere målrettet bortskræmning og regulering, men også ved at gøre andre arealer mere attraktive. Samtidig er en koordineret regulering også vigtig.

Konklusionen viser også, at passive skræmmemidler virker kun kort, fordi gæssene vænner sig til dem i løbet af en uge. Mest effektivt i forsøgene var regulering med lokkefugle og skjul, som kunne holde gæs væk i en til to uger.

Der er altså brug for effektiv bortskræmning og regulering på de udsatte marker, kombineret med steder, hvor gæssene kan få ro.