Eco Log og SkovPro afholdt i fællesskab et arrangement i Høgild Plantage lidt syd for Herning i sidste uge. Her kunne alle interesserede ved selvsyn besigtige og teste den nyeste generation skovningsmaskine fra den svenske producent.

Og fremmødet var ganske flot i det ualmindeligt herlige danske forårsvejr, hvor de svenske værter ud over skovmaskiner bød på pyt-i-pande til alle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den opdaterede 688G blev for første gang lanceret i september i Norge og Tyskland, og den havde svenskerne medbragt til Høgild Plantage. Det er en stor og stærk maskine, der trods en vægt på godt 23 tons samtidig med sine otte hjul er designet til minimal jordpåvirkning.

688G er eneste skover fra Eco Log med otte hjul. Foto: Torben Jastram.
688G er eneste skover fra Eco Log med otte hjul. Foto: Torben Jastram.

- Den er opdateret på en række punkter. Først og fremmest et nyt styresystem og en forbedret kabine. Transmissionen og drivlinjen er udviklet for at sikre maksimal trækkraft takket være en helt ny hydraulisk transmissionspumpe og en motor, der leverer kraft med præcision, fortæller Eco Logs salgschef for Norden og Baltikum, Mikael Olsson, til Maskinbladet.

Med et nyt hydraulisk system, nye pumper og udstyret med Eco Logs moderne høstkabine, tilbyder 688G nu en endnu højere trækkraft og styrke end før - i maskinen såvel som i den allerede stærke høstkran, der nu er løftet til endnu et niveau.

For at opnå maksimal trækkraft er transmissionen og drivlinjen blevet udviklet ved at udstyre maskinerne med en helt ny transmissionspumpe og motor. Maskinføreren kan vælge mellem tre køretilstande - Comfort, Balanced eller Dynamic - alt efter behov og kørestil. Der er også en ekstra Boost-funktion, når der er brug for en smule ekstra kraft for at komme rundt.

Mikael Olsson er Eco Logs salgschef for Norden og Baltikum. Foto: Torben Jastram.
Mikael Olsson er Eco Logs salgschef for Norden og Baltikum. Foto: Torben Jastram.

Som de andre Eco Log-skovere en den drevet af en Volvo Penta D8-motor, der ifølge producenten er kendetegnet ved høj ydeevne, stor pålidelighed, imponerende brændstofeffektivitet og lave emissioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SkovPro har flere maskiner fra Eco Log i maskinparken, og havde til arrangementet medbragt både skovningsmaskinerne 560G og 580G samt udkøreren 574F, der er den mindste i Eco Logs lille serie med en lastevne på 14 tons.

Maskiner er opdateret på en række punkter. Foto: Torben Jastram.
Maskiner er opdateret på en række punkter. Foto: Torben Jastram.