Priserne bevæger sig stadig kun i små skridt, og udbuddet i Europa sætter et tydeligt loft over markedet. Efter påske er der en afdæmpet interesse for flere primære udskæringer, hvor især skinken flyttes langsommere, skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

- Vi har haft et lille løft de seneste uger, men tempoet er fortsat moderat, fortæller Jens Peter Clausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Midterstykkerne til Japan stiger fortsat - dog i et roligt tempo - og det hjælper lidt på balancen i markedet, men det er ikke nok til at trække helheden op, siger Jens Peter Clausen.

Forender holder status quo, og midterstykkerne løftes, mens skinker er pressede. Den overordnede tendens er et marked, der venter på nye impulser og her vil vejret spille en vigtig rolle, da lidt mere sol og varme vil give gang i grillen.

- Det manglende forårsvejr holder indtil videre grillsæsonen lidt i ro. Vi ser dog frem til, at solen giver folk mulighed for at rykke madlavningen ud i det fri og prioritere den sociale tid omkring grillen. Det vil skabe en fornyet dynamik i efterspørgslen og styrke markedet i den kommende tid, siger Jens Peter Clausen.

Noteringen får et løft efter fem ugers dødvande
Se også:

Noteringen får et løft efter fem ugers dødvande