Stadil Smede og Maskinforretning A/S fortsætter sin langsigtede strategi om et glidende generationsskifte og udvider ejerkredsen med endnu en stærk profil fra egne rækker, lyder det i en pressemeddelelse.
Siden det første generationsskifte, hvor Michael Aarup og Anders Graversgaard trådte ind sommedejere sammen med tidligere ejer Børge Schmidt, har virksomheden målrettet arbejdetmed at sikre kontinuitet og udvikling gennem en trinvis udvidelse af ejerkredsen.
Senere fulgte Mads Aarup og Jan Graversgaard, og nu er næste skridt taget.I 2025 blev Kim Birkkjær en del af ejerkredsen i Stadil Smede og Maskinforretning A/S.
Kim Birkkjær er uddannet landbrugsmaskinmekaniker i virksomheden og har siden arbejdet som svend. I dag er han en aktiv del af ejerkredsen - fortsat med daglig gang på værkstedsgulvet.
Stadil Smede og Maskinforretning A/S er en privat ejet virksomhed, hvor ejerlederne deltager aktivt i den daglige drift. Det er en bevidst tilgang, som sikrer, at kunder og samarbejdspartnere møder de mennesker, der står bag beslutningerne - og oplever den vestjyske ordentlighed, som virksomheden er bygget på, fortæller maskinforretningen i pressemeddelelsen.





