En undersøgelse af den globale fødevareproduktion viser, at verdens foderproduktion i 2025 blev 1,44 milliarder ton. Det er en stigning på 2,9 procent i forhold til foderproduktionen i 2024.

Bag undersøgelsen står Alltech, som i 15 år har undersøgt og udgivet resultaterne. Årets undersøgelser resultater er samlet i rapporten Agri-Food Outlook 2026

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alltech beskriver sig selv som en global leder i landbrugsbranchen med specialingredienser, premix, kosttilskud, foder og biologiske løsninger, som understøttes af videnskab og en omfattende serviceplatform.

Husdyrproduktion udvikles

Resultaterne af 2025-undersøgelserne viser, at de fleste regioner og sektorer oplevede vækst, og tallene peger ifølge Alltech på en stærk periode med udvikling af husdyrproduktionen.

Høstanalyse: Dansk byg er udfordret af potent toksin
Se også:

Høstanalyse: Dansk byg er udfordret af potent toksin

- Dataene viser dog også, at væksten var ujævn, i stigende grad regionaliseret og i mindre grad drevet af udvidelse af besætninger end af strukturelle ændringer, produktivitetsforbedringer og ændringer i, hvordan produktionen måles og registreres, skriver Alltech i en pressemeddelelse.

Husdyrbarometer

Alltech Agri-Food Outlook 2026 indeholder data fra 142 lande og 38.837 foderfabrikker.

Ved at analysere den samlede globale foderproduktion og priser, indsamlet af Alltechs globale salgsteam i samarbejde med foderforeninger og officielle statistik-organisationer, giver undersøgelsen ifølge Alltech et omfattende billede af den globale foderproduktion. Og dermed er der i realiteten tale om et barometer for den globale husdyrsektor, og det er muligt at konstatere centrale tendenser på tværs af dyrearter samt regionale udfordringer og vækstmuligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Top-10 lande

Alltech har også udarbejdet en rangliste over de største foderproducerende lande, som viser, at top-10 var uændret fra 2024 til 2025. Tilsammen stod de 10 største lande i 2025 for 65,2 procent af verdens foderproduktion, og heraf blev 47,7 procent produceret i de tre største lande, Kina, USA og Brasilien.

  • Kina: 330,063 mio. ton; +4,8 %
  • USA: 267,383 mio. ton; -0,8 %
  • Brasilien: 89,904 mio. ton; +2,8 %
  • Indien: 57,729 mio. ton; +4,5 %
  • Mexico: 41,883 mio. ton; +1,2 %
  • Rusland: 38,347 mio. ton; +1,1 %
  • Spanien: 37,507 mio. ton; -3,4 %
  • Vietnam: 26,524 mio. ton; +2,6 %
  • Tyrkiet: 25,480 mio. ton; +3,8 %
  • Japan: 24,006 mio. ton; -1,3 %

Foder fordelt på dyrearter

Alltech har også opgjort de globale fodermængder, som de forskellige dyrearter tegner sig for.

Verdens foderproduktion holder niveauet
Se også:

Verdens foderproduktion holder niveauet

Her fremgår det blandt andet, at slagtekyllinger globalt set tegner sig for mere foder end eksempelvis grise, og der produceres mere foder til æglæggerhøns end til malkekvæg.

  • Slagtekyllinger: 400,379 mio. ton; +3,7 %
  • Æglæggere: 180,126 mio. ton; +3,2 %
  • Grise: 380,907 mio. ton; +3,0 %
  • Malkekvæg: 170,294 mio. ton; +2,6 %
  • Kødkvæg: 134,181 mio. ton; +0,5 %
  • Akvakultur: 55,470 mio. ton; +4,7 %
  • Kæledyr: 39,276 mio. ton; +2,4 %
  • Heste: 10,194 mio. ton; +0,2 %

Asien er størst

Alttechs opgørelse viser, at Asien med 559,297 millioner ton er den del af verden, der producerer mest foder - næsten 39 procent af den globale foderproduktion.

Ifølge Alltech skyldes denne markante position, at Asien drives af industrialisering og prisbevidste forbrugere, der øger efterspørgslen efter fjerkræ og akvakultur. Desuden blev denne rekordposition understøttet af en fortsat overgang fra hjemmeblanding til kommercielt foder - især i Kina. Desuden er landene i Sydøstasien ved at genopbygge sobestanden og dermed øge griseproduktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opgørelsen viser desuden, at den nordamerikanske foderproduktion, som i 2025 udgjorde 288,62 millioner ton, faldt med 0,7 procent i 2025, og det forklarer Alltech blandt andet med en faldende bestand af kødkvæg. Desuden konstaterer Alltech, at griseproduktionen var stabil, mens produktionen af æg og kalkuner var på vej op efter sygdomsudbrud.

På det nordamerikanske marked ses desuden en konstant effektivisering i foderproduktionen, og der er et bæredygtighedspres og en løbende optimering af foderet samt en konsolidering i foderbranchen.

Europas fodersektor voksede i 2025 moderat med en enkelt procent til i alt 274,061 millioner ton.

Ifølge Alltech viste sektoren generel robusthed, og lavere råvarepriser forbedrede fortjenesten og stimulerede produktionen på flere nøglemarkeder, selvom sygdomsudbrud og reguleringer fortsat påvirker sektoren.

Latinamerika tegnede sig for en vækst på 2,8 procent til i alt 204,446 millioner ton og styrkede sin position som verdens proteinkilde. Alltech konstaterer, at stærke eksportmarkeder og lavere kornpriser drev efterspørgslen, især inden for fjerkræ, svin og akvakultur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Høstanalyse: Dansk byg er udfordret af potent toksin
Se også:

Høstanalyse: Dansk byg er udfordret af potent toksin

Afrika og Mellemøsten har også en betydelig foderproduktion, som i 2025 blev 102,549 millioner ton. Udviklingen er dog forskellig i dele af regionen. Således voksede foderproduktionen i Afrika kraftigt med hele 11,5 procent, mens Mellemøsten oplevede en mere begrænset vækst i foderproduktionen på 1,1 procent.

Væsksten i Oceanien var 3,4 procent, men regionen tegner sig kun for 11,104 millioner ton.Væksten er ifølge Allech drevet af befolkningstilvækst, en stærk husdyrsektorer og stærk eksportefterspørgsel, især i Australien.