Når politikere taler om havmiljøet, fokuserer de næsten udelukkende på kvælstoffets indvirkning på det. Men havmiljøet er mere kompliceret i virkeligheden.
I nogle fjorde og kystområder spiller fosfor en langt større rolle, end den får lov til i den politiske debat.
En IFRO-udredning fra 2024 viser, at man i nogle oplande kan regne en reduktion i fosfor om til en tilsvarende effekt i kvælstof.
I Nærå Strand svarer 1 ton mindre fosfor til en miljøeffekt som 72,2 ton kvælstof. I Halkær Bredning er tallet 76,2. Det er ikke småting. Det betyder, at selv små reduktioner i fosfor i de mest sårbare områder kan have samme virkning som meget store reduktioner i kvælstof.
Derfor bør Den Grønne Trepart ikke kun se på kvælstof. Hvis man gør det, risikerer man at overse de steder, hvor en fosforindsats virker væsentligt bedre og giver langt større gevinst for de kystvande, vi faktisk forsøger at redde.
En mere intelligent regulering vil give mulighed for at vælge de virkemidler, der virker bedst lokalt.
For landbruget vil det betyde, at en del af indsatsen kan leveres gennem målrettede fosforvirkemidler og ikke kun gennem stadig snævre krav om uopnåelig kvælstofreduktion. Det er ikke en lempelse. Det er bare en mere præcis og mere fornuftig måde at nå målet på.
Halkær Bredning viser også problemet i den nuværende tilgang. Området har en meget høj fosforeffekt, men fordi der ikke er fastsat et fosforindsatskrav til Halkær Bredning i vandområdeplanerne 2021-2027, tæller potentialet ikke med. Det er ikke, fordi fosfor er ligegyldigt dér. Det er, fordi reglerne ikke er skruet sammen til at fange effekten. Med andre ord: Potentialet er der, men reguleringen er ikke indrettet til at regne det med.
Derfor er budskabet til politikerne enkelt: Den Grønne Trepart bør ikke låse sig fast på kun ét næringsstof. I de mest følsomme kystvandoplande skal fosfor og kvælstof ses i sammenhæng. Ellers risikerer vi både at stille dyrere krav end nødvendigt til landbruget og at svigte de fjorde, der har mest brug for en klog indsats.
I bund og grund handler det om at vælge de løsninger, der virker bedst dér, hvor naturen er mest sårbar.
