Naturstyrelsen ser i disse år på mulighederne for at købe landbrugsejendomme i og omkring kommende vådområdeprojekter omkring Mors og Thy.
Strategiske jordopkøb kan blive et vigtigt redskab til at få projekterne i den grønne trepart til at hænge sammen, og styrelsen opfordrer lodsejere, der overvejer at sælge inden for nogle år, til at tage kontakt allerede nu.
Det fortæller Morten Brown Stummann, specialkonsulent i Naturstyrelsen.
- Vi vil meget gerne høre fra lodsejere, som overvejer at sælge deres ejendom inden for en kommende årrække. Det kan give os mulighed for at tænke jorden ind i projekterne i god tid, siger han i en pressemeddelelse.
Jord kan blive nøglen
Naturstyrelsen arbejder i disse år sammen med de lokale treparter om at realisere en række klima- og miljøprojekter i den grønne trepart, blandt andet med fokus på at tilbageholde kvælstof, før det når ud i Limfjorden.
I mange tilfælde kræver projekterne, at lavtliggende jorder tages ud af drift og eksempelvis omlægges til vådområder. Her kan strategiske jordopkøb være med til at sikre, at landmænd fortsat kan drive landbrug på andre arealer i området.
- Vi forsøger at stille landbrugene mindst lige så godt efter projektet som før. Det vil ofte være på nogle andre arealer, og derfor arbejder vi med at skaffe erstatningsjord, forklarer Morten Brown Stummann.
Opkøbene kan både ligge inden for selve projektområderne og i områderne omkring dem.
Højjord byttes til lavbundsjord
En central del af arbejdet er jordfordeling. Her kan Naturstyrelsen bruge strategisk indkøbt jord til at bytte med de lavere jorder, som skal indgå i projekterne.
Anna Worm, der er udtagningskonsulent og afdelingsleder for Klima, Natur og Miljø i Fjordland, forklarer, at omfordelingen af jord er centralt for at få de lokale treparter til at lykkedes.
- For mange landmænd kan de kommende projekter også åbne nogle muligheder. Hvis man alligevel går med tanker om at samle jorden, ændre på sin bedrift eller sælge jord på sigt, kan det give god mening at tage dialogen allerede nu, forklarer hun og fortsætter:
- Naturstyrelsen sidder lige nu med nogle ret stærke kort på hånden. De har både økonomien og mulighederne for at arbejde strategisk med jordfordeling, og det kan være med til at få projekterne til at falde bedre på plads lokalt.
Miljøchefen forklarer også, at andre typer af arealer også kan være relevante. For eksempel hvis de kan bruges til afgræsning.
- Erfaringen er, at projekterne lykkes bedst, når man kan arbejde med jordfordeling. Hvis lavbundsjord kan tages ud, og landmanden i stedet får bedre dyrkningsjord et andet sted, så kan det give mening for begge parter.
Kortlægger mulighederne
Naturstyrelsen er allerede i gang med at kortlægge mulige ejendomme i området.
- Vi laver kort over, hvor der kan være muligheder for opkøb, og vi følger også de omlægningsplaner, som de lokale grønne treparter har udarbejdet, siger Morten Brown Stummann.
Han understreger samtidig, at Naturstyrelsen ikke kan love at købe en ejendom, selv om en lodsejer henvender sig.
- Men vi tager alle henvendelser seriøst og undersøger, om ejendommen kan indgå i projekterne og gøre det lettere at gennemføre dem. Det er vores ultimative mål for jordopkøb, for vi er ikke interesserede i at være jordbesiddere.
Lodsejere omkring Limfjorden, der vil høre mere om mulighederne, kan kontakte Naturstyrelsen eller til de lokale udtagningskonsulenter. Her kan man få et overblik over, hvordan ens jord eventuelt kan indgå i projekterne og hvilke muligheder der kan opstå for bedriften.
- Der kommer til at ske rigtig meget omkring Limfjorden de kommende år. Derfor er det en god idé for lodsejere at orientere sig tidligt, så man selv kan være med til at påvirke løsningerne, afslutter Anna Worm.
