Når et regeringsgrundlag på et tidspunkt falder på plads, skal der være indskrevet et sprøjteforbud, og det skal eksekveres hurtigt.

Sådan lyder opfordringen fra Danva og Danske Vandværker, som i et politisk udspil kommer med opfordringen til en kommende regering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Frivillighedssporet har fået 28 år, og resultatet er, at en minimal del af de sårbare områder reelt er beskyttet. Det er ikke holdbart. Vi skal handle på det, vi ved nu, ellers ender vi med en regning på milliarder til rensning af det drikkevand, vi kunne have beskyttet for en brøkdel, siger Carl-Emil Larsen, administrerende direktør i Danva i en pressemeddelelse.

Forslag nummer et er et statsligt sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder

Kommentar: Nu er et sprøjteforbud svært at afværge
Se også:

Kommentar: Nu er et sprøjteforbud svært at afværge

"Den nuværende model, hvor lokale frivillige aftaler skal løfte beskyttelsen, har slået fejl. Miljø- og Ligestillingsministeriet konstaterer i "Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet" fra januar 2026, at tilgangen har været utilstrækkelig. Siden Folketinget i 1998 udpegede en række beskyttelsesområder, er kun 1,5 procent af dem reelt blevet beskyttet", skriver parterne i deres udspil.

Danva og Danske Vandværker foreslår derfor et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende arealer. Forbuddet skal samtidig omfatte gødskning og udbringning af spildevandsslam og jord i områder, hvor jorden er særligt sårbar for blandt andet nitratudvaskning.

De peger på at miljøministeriet vurderer, at beskyttelse af de sårbare områder vil koste cirka 360 millioner kroner årligt i kompensation til landbruget i 30 år, mens permanent rensning af grundvandet kan koste 6-18 milliarder kroner om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forslag nummer to er, at sprøjteforbuddet skal gennemføres hurtigt

Debat: Hvor står valgløftet om drikkevand efter realitetstjek og risikovurderinger?
Se også:

Debat: Hvor står valgløftet om drikkevand efter realitetstjek og risikovurderinger?

Kortlægningen af Danmarks sårbare grundvandsdannende områder er allerede godt i gang. Fyn er kortlagt, mens Jylland, Sjælland og de øvrige øer færdiggøres inden udgangen af 2026. Danva og Danske Vandværker foreslår, at sprøjteforbuddet træder i kraft løbende i takt med at de sårbare zoner identificeres.

- Det er nu, vi skal se løfterne fra valgkampen omsat til konkret lovgivning, der kan håndhæves hurtigt. Der er sket meget lidt de sidste 28 år, og derfor er det på tide, at vi sætter fart på at beskytte grundvandet med et nationalt sprøjteforbud de steder, hvor vores grundvand er sårbart og dannes, siger Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker.