Den tyske delstat Sachsen er igen ramt af afrikansk svinepest, ASF. Udbruddet omfatter 16 vildsvin, og er 540 kilometer fra den danske grænse i Landkreis Görlitz.

Og det får nu Fødevarestyrelsen til at opfordre til, at danske landmænd styrker fokus på smittebeskyttelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trusselsvurderingen for sygdommen er "lav", og primært fra smittevejen gennem jagt- og naturturisme.

Det får styrelsen til at opfordre til at anbefale:

  • At alle danske grisebesætninger løbende gennemgår deres smittebeskyttelsesplaner, og sammen med de ansatte har fokus på, at overholde alle smittebeskyttende foranstaltninger, så spredning af ASF til Danmark forebygges.
  • At man venter 48 timer, før man kommer i danske besætninger, efter at man har været i udlandet, for at udelukke, at man medbringer ASF eller andre dyresygdomme til Danmark.
  • At ingen grise må fodres med køkken- og madaffald.
Brugte 450 millioner på at slippe af med svinepest: Nu er de ramt igen
Se også:

Brugte 450 millioner på at slippe af med svinepest: Nu er de ramt igen

Trods det nye udbrud i Sachsen, er der endnu ikke konstateret ASF i besætninger med tamsvin i området.

Sachsen var ellers erklæret fri for afrikansk svinepest efter en lang kamp til 450 millioner kroner, men den glæde var kort for delstaten.