Et samarbejde på tværs af Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Advanced Substrate Technologies A/S, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og gartneriet A/S Knud Jepsen er ved at udvikle en løsning med stort potentiale.
Partnerne er nemlig i gang med at udvikle en ny gødningstype baseret på den afgassede biomasse fra biogasanlæg, og allerede her er potentialet stort.
- Behovet for biogas vil stige markant i de kommende år som en del af forsyningssikkerheden med energi. Allerede i dag producerer de danske biogasanlæg årligt 21 millioner ton afgasset biomasse med et kvælstofindhold på 94.500 ton. Om ti år forventes det at stige til 45 millioner ton biomasse med 202.500 ton kvælstof, fortæller Erik Fog, der er chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug og leder det nystartede projekt i en pressemeddelelse.
- Der er et stort potentiale for at udnytte restprodukterne fra biogasanlæggene bedre. Kvælstoffet i gødningen fra biogasanlæggene udnyttes ikke optimalt i dag og bidrager derfor til forurening af vandmiljøet. Samtidig har det vist sig, at den afgassede gødning udleder drivhusgasser, uddyber han.
Virksomheden Advanced Substrate Technologies A/S er derfor i gang med at udvikle en miljørigtig teknologi, der kan forbedre kvælstofudnyttelsen markant og samtidig fjerne de fleste af drivhusgasudledningerne. Deres opgave i projektet er at optimere og teste systemet på en prototype på biogasanlægget ved Rybjerggaard ved Skive.
Fra ammoniak til flydende nitrat
- Vi ser et stort potentiale i at udvikle en mere stabil og miljøvenlig gødning, der kan understøtte både konventionelt og økologisk landbrug. Vi forventer at få dokumenteret, at vores teknologi kan reducere drivhusgasudledninger og kvælstofudvaskning markant, samtidig med at den skaber nye indtjeningsmuligheder for biogasbranchen, siger Jan Astrup, der er administrerende direktør hos Advanced Substrate Technologies.
Teknologien består af biologisk nitrificering, hvor naturlige bakterier i et tankanlæg, der bliver gennemluftet med ren ilt, omdanner ammoniumkvælstof til nitrat, der er meget lettere at lagre og anvende uden tab til miljøet. Det eneste, der tilsættes under processen, er hydratkalk til at sikre den rette surhedsgrad i anlægget.
Konkret omdannes hovedparten af kvælstoffet i den afgassede gødning til en flydende nitratgødning, der kan håndteres uden tab og kan tilføres planterne, så de opnår maksimal udnyttelse af kvælstoffet.
Samtidig vil Aarhus Universitet teste produktets miljø- og klimaprofil. Her vil de blandt andet sætte tal på, hvad der sker med kvælstoffet undervejs - for eksempel ved at måle, hvor meget kvælstof, der ender i gødningsproduktet, hvor meget der går tabt i processen i form af klima- og miljøskadelige gasser som lattergas og ammoniak, og hvor stort kvælstoftabet er, når det færdige produkt anvendes som gødning på marken sammenlignet med andre gødningsprodukter.
- Vi forventer, at den nye teknologi kan reducere udledningen af ammoniak, fordi nitrificeringen effektivt kan omdanne ammoniak til nitrat, og at den nye gødning vil have en høj effektivitet, forklarer forsker Mohit Masta fra Land-CRAFT ved Aarhus Universitet.
Gruppen af forskere fra Aarhus Universitet vil følge processen tæt for at monitorere udledningerne og teste effektiviteten af den nye nitratgødning både i laboratoriet og på marken.
God markedsværdi
Det er afgørende, at den nye gødning bliver relevant for markedet med en dokumenteret effekt, så den kan bidrage til at nå målene om reduceret udledning af kvælstof i den grønne trepart.
Derfor testes gødningen også i markforsøg og i gartneriproduktion som en del af projektet, ligesom miljøeffekten og økonomien ved et skifte til den nye gødning bliver beregnet.
Hvis den nye gødning kan godkendes til økologisk drift kan den bidrage til en øget omlægning til økologisk landbrug, der ellers er blevet hæmmet af adgang til gødning.
Projektet kører til og med 2029 og er finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
