Sent mandag eftermiddag væltede en af Odder Maskinstations gyllevogne, skriver TV2 Østjylland
Chaufføren slog straks alarm til maskinstationen, som rykkede ud.
- Vi kommer frem til stedet med en gummiged og en slamsuger og laver en dæmning i åen, hvor vi suger å-vandet op, fortæller Lasse Sørensen, der er medindehaver af Odder Maskinstation, til mediet.
Det var Lasse Sørensen, som alarmerede beredskabet, der dog ikke havde meget at tage sig til på grund af maskinstationens resolutte handlinger.
Til mediet siger Brian Arendtsen fra Østjyllands Brandvæsen at beredskabet ikke kunne foretage sig andet, end at besigtige situationen sammen med miljøvagten. Han roser samtidig maskinstationen.





