Kampagnen skal bidrage til at sikre sunde dyr i Danmark og understøtte det generelle princip om, at forebyggelse er bedre end behandling, skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Med kampagnen vil styrelsen kontrollere kvæg-, får- og gedebesætninger samt tilknyttede praktiserende dyrlæger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus vil være på anmeldepligt og smittebeskyttelse i besætningerne.

For dyrlæger vil fokus være på dyrlægespecifikke forpligtelser vedrørende anmeldepligt, smittebeskyttelse og medicinanvendelse for derigennem at sikre sunde husdyr.

Bluetongue-variant risikerer at banke på Danmarks grænse
Se også:

Bluetongue-variant risikerer at banke på Danmarks grænse

Zoonoser kan forebygges

- Netop ved at have god smittebeskyttelse i besætningerne og anmelde mistanke om alvorlige sygdomme kan udvikling og spredning af alvorlige smitsomme dyresygdomme og zoonoser forebygges, skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om formålet med kontrolkampagnen.

Det er derfor afgørende, at besætninger og dyrlæger træffer relevante smittebeskyttende tiltag, arbejder sammen om syge dyr og indberetter anmeldepligtige sygdomme til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

BVD-fri status suspenderes i Esbjerg Kommune
Se også:

BVD-fri status suspenderes i Esbjerg Kommune

Smittebeskyttelse kan også bidrage til at reducere antibiotikaforbruget (eftersom færre dyr bliver syge) og dermed udviklingen af antibiotikaresistens - hvilket er til gavn for både dyr og mennesker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kampagnen er skudt i gang i april og løber frem til december.