Hvorfor gå på vandet når man kan køre

Husker du disse her? Maskinbladets udsendte løb på de canadiske Soucy-bælter på Agritechnica i fjor. Nu er bælterne kommet til Danmark, og vi var med, da Ny Vraa Bioenergi I/S og den nye danske importør, Buchtrup Agro, testede en demo-traktor med de specielle bælter på den gamle havbund i det nordjyske.

Og efter et par dage i marken lyder de første tilbagemeldinger:

- Vi er meget positivt overrasket. Selvom vognen nogle steder næsten bliver slæbt gennem den bløde jord, er der ingen tegn på hjulslip på bælterne, og de bærer fint oppe, fortæller Anders Bach.

Han er den ene af to sønner, der sammen med faderen driver Ny Vraa Bioenergi, som blandt andet har 230 hektar med pil, hvoraf størstedelen høstes og flises til det lokale varmeværk.

Omkring halvdelen af jorden er gammel havbund, og det volder ofte problemer, når pilen hver andet eller tredje år skal høstes.

Især i år med den store mængde nedbør har det nærmest været umuligt at køre flere steder, for familien Bach har indtil nu høstet og snittet al pilen med en Claas Jaguar finsnitter med en egenvægt på 14 ton.

Det er der nu udsigt til at blive lavet om på inden for den nærmeste fremtid.

- Vi har købt en brasiliansk snitter, der med sin lave egenvægt passer fremragende sammen med en bælte-traktor. Det helt specielle i det koncept er nemlig, at man som landmand nu kan plante pil i våd- og følsomme områder med tanken i baghovedet om, at han faktisk kan høste pilen igen.

- Det åbner op for helt nye muligheder, der i dén grad kan være med til at gavne miljøet, vurderer Henrik Bach, den anden af de to brødre.

Fra dæk til bælter

Det specielle ved de canadiske Soucy-bælter er, at de kan monteres på stort set alle traktorer på markedet.

Kun traktorer med uafhængig affjedring af forakslen som eksempelvis John Deeres 8030-serie og Fendts 936 må give op over for bælterne, da konstruktionen på disse betyder, at der ikke er plads til bælter for affjedringen.

Første gang, bælterne skal monteres, tager det omkring halvanden dag.

Efter de konventionelle dæk og fælge er skruet af, monterer man en særlig støtteanordning på selve låret omkring akslen helt ude ved navet. Støtteanordningen har den funktion at holde bælterne på plads, og det er samtidig det punkt, bælterne vipper over.

Dernæst monterer man en fælgplade-ring – en tredjedel af gangen – og for hver tredjedel, man monterer, drejer man aksel og fælgplade, mens man trækker bæltet med rundt op over aksel og fælg. Til slut skubber man bære- og stramme-hjulene ind fra siden og strammer bæltet op.

- Den specielle støtteanordning kan blive siddende på traktoren, selvom man senere skifter til de normale dæk igen. Derfor kan man skifte rundt fra bælter til dæk og omvendt på en god formiddag, vurderer Michael Buchtrup fra Buchtrup Agro.

Kræver vedligehold

Soucy fabrikerer bælter til både pistemaskiner, snescootere og køretøjer i militæret, og for omkring fem år siden startede virksomheden produktionen af bælter til maskiner i landbruget.

Mekanikken til bælterne kræver modsat konventionelle dæk løbende vedligehold i form af seks-syv smørenipler, der skal smøres for hver mellem 10 og 50 timer. Samtidig skal man løbende tjekke, at bæltet er korrekt opstrammet – første gang efter 15 timer og dernæst for hver 250 timer.

- Prisen for bælterne er også højere, end når man investerer i konventionelle dæk, og derfor skal man have et nødvendigt brug for bælterne, mener Michael Buchtrup.

Derimod holder bælterne op til 30 procent længere plus det helt essentielle – man kan komme frem, hvor dæk-traktorerne må give op. Ganske enkelt fordi trædefladen er større på bælterne i forhold til dæk.

Og de fire bælter er uafhængigt affjedrede og kan også vippe op om og ned om selve akslen, så de dermed tilpasser sig jordens underlag. Det reducerer det velkendte lille mén, der er ved bælter, når man snakker marktryk.

Hvis underlaget er tilstrækkelig kuperet, kan bælterne nemlig i få øjeblikke levere et meget højt marktryk, da bæltet kun er i kontakt med jorden på et ganske lille område af dets areal.

Over 300 hestekræfter

Buchtrup Agro kan få bælter hjem til traktorer fra 50 til over 300 hestekræfter. Og Soucy laver også bælter, der passer til mejetærskere, selvkørende sprøjter og fritløbende bælter, som kan monteres på vogne og andre bugserede redskaber.

Og et sæt bælter til flisvognen er sidste punkt, der giver prikken over i’et for Ny Vraa Bioenergi, når det gælder om at lave mindst mulig spor i pilerækkerne.

- Når vi får bælter på vognen, bliver det for alvor godt. Det bliver prikken over i’et, mener Henrik Bach.

Til gengæld må han regne med lidt længere transporttid med de canadiske bælter monteret på traktor og vogn.

Den maksimale hastighed nedsættes nemlig betydeligt, eftersom diameteren på bælterne er mindre end diameteren på dækkene.

- Men hvor meget tophastigheden sænkes afhænger af traktormodel og båndstørrelse. På nogle traktormodeller med trinløs transmission kan man på traktorens computer ændre omkredsen på hjulmonteringen i traktorens computer. På den måde kan man kompensere for en del af hastighedsnedsættelsen, tilføjer Michael Buchtrup.