Igen i den kommende uge må man spejde forgæves efter en stigning i noteringen hos Danish Crown.

Faktisk skal man helt tilbage til uge 11 for at finde den seneste prisstigning i noteringen. Her blev der lagt 40 øre oven i prisen, der siden har ligget stille på 9,45 kroner per kilo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sin markedsberetning skriver slagteriet, at de europæiske kunder har fortsat ikke vanskeligheder med at finde de mængder, de har behov for, og derfor løftes priserne kun langsomt.

Udnævnelse af ny næstformand skal styrke sammenhængskraften i Danish Crown
Se også:

Udnævnelse af ny næstformand skal styrke sammenhængskraften i Danish Crown

- En bedring i forårsvejret gør, at priserne på udbenede varer begynder at flytte sig, og det har vi et fokus på for øjeblikket. Det viser sig primært på nakkerne og sekundært forenderne, som er et klart udtryk for, at solen begynder at vise sig over Europa. Derfor holder vi kontrakterne ganske korte, hvor det er muligt, så vi kan følge udviklingen, siger Jens Peter Clausen, der er direktør for Danish Crown Industry.

Nakker sælges som nævnt til stigende priser, mens kamme, skinker og bove sælges mere stabilt. På bryststykker og hele midterstykkerne er det aktuelt mere afventende.

Rune blev medejer af avlsbesætning frem for at overtage familiebedriften
Se også:

Rune blev medejer af avlsbesætning frem for at overtage familiebedriften

- Vi ser fortsat et gradvist løft i efterspørgslen på bryst og midterstykker fra Fjernøsten, men lagrene er fortsat markante, og der er også umiddelbart rigeligt udbud, så det afventes stadig, at mængderne bliver afviklet yderligere, siger Jens Peter Clausen.

Også noteringen for søer ligger stille på 5,25 kroner per kilo.