Succes i græsmarken – sæt mål og læg en plan

13.000 FE pr. hektar i græsmarken var facit, da resultatet blev gjort op i Grovfodermatchen 2007, som var arrangeret af Dansk Landbrugsrådgivning.

Det ligger væsentligt over de cirka 8.000 FE pr. hektar, der var landsgennemsnittet fra alle danske græsmarker i omdrift.

Den store forskel viser, at der er meget at hente for mange kvægbrugere og at der i græsmarken er potentiale til et meget højt udbytte, hvis dyrkningen optimeres i alle led.

Valg af blanding

Forskellen på om græsmarken bliver en succes eller blot middelmådig, ligger først og fremmest i den opmærksomhed og omhu, som dyrkningen ofres.

Her skal omtales to faktorer: Valg af blanding og høst af første slæt.

Græsmarken hos vinderen af Grovfodermatchen, Carl Ejner Sørensen ved Kjellerup, er en ForageMax 45 fra DLF-Trifolium.

Her var det rajsvingel Perun, middeltidlig almindelig rajgræs samt rød- og hvidkløver, der tilsammen sikrede lidt over 13.000 FE pr. hektar fordelt på fem slæt i en førsteårs-mark.

2007 var et godt græsår med en lang vækstsæson, så første slæt blev skårlagt allerede 3. maj, og udbyttet af første slæt alene blev 5.200 FE pr. hektar med en foderværdi på 1,02 kg tørstof pr. FE.

Perun hurtigt fra start

Den tidlige forårsvækst og det høje udbytte i 1. slæt er meget karakteristisk for rajsvingel Perun, som er en krydsning mellem italiensk rajgræs og engsvingel.

Italiensk rajgræs er kendt for den tidlige og hurtige vækst om foråret samt for en meget hurtig genvækst efter slæt – nøjagtig de egenskaber, vi også finder hos Perun.

Forsøgene har desuden vist, at Perun har god holdbarhed under danske forhold, så udbyttet holder sig højt i to eller tre brugsår.

Det skyldes givetvis krydsningen med engsvingel, der er kendt som en art med god holdbarhed og vinterfasthed.

Med eller uden rødkløver

Rajsvingel Perun er derfor med god grund blevet meget populær i Danmark, og hos DLF-Trifolium indgår sorten i to frøblandinger: ForageMax 45 og 46 – henholdsvis med og uden rødkløver.

Forsøgene viser, at rødkløver bidrager med omkring 1.000 FE hektar pr. brugsår, så den er absolut værd at have med i blandingen.

Rødkløver og hvidkløver har omtrent samme foderværdi og bidrager begge til en god foderkvalitet.

Foderværdien af rajsvingel Perun er stort set på niveau med rajgræs i første slæt, mens den er lidt lavere i følgende slæt på grund af lidt flere stængler i genvæksten.

Hvis dette er uønsket, kan valget i stedet passende være ForageMax 42 eller 43 – henholdsvis med eller uden rødkløver, men begge baseret på hybridrajgræs i stedet for rajsvingel.

Høst af 1. slæt – nye forsøg giver mere tid

Snart skal der tages stilling til høst af første slæt i græsmarken – årets vigtigste.

Også i år har vinteren været mild, så tidlig skårlægning må forventes.

Her skal især ejere af græsmarker, der indeholder rajsvingel Perun (Blanding 45 og 46) være klar til at gå i aktion.

Væksten starter som nævnt tidligt og skårlægning bør som altid ske, når græsset er cirka halvt gennemskredet.

Dog viser de allernyeste resultater af forsøg med høsttid, at der ikke sker noget dramatisk fald i foderværdien ved at vente et par dage ekstra på det rigtige vejr.

Med andre ord: Det kan godt betale sig i form af højere udbytte at udsætte skårlægningen nogle dage uden at det koster et stort fald i foderværdien.

Interessante forsøg

I tabellen ses nogle af de vigtigste resultater fra 1. slæt i forsøgene på Foulum. Mellem de tre høsttider med cirka én uges mellemrum, hvoraf den mellemste er ”normalt” tidspunkt for skårlægning, er der nogle interessante konklusioner fra første til sidste høsttid:

* Udbyttet stiger meget i alle arter på de to uger i maj

* Rajsvingel Perun yder væsentligt mere end alm. Rajgræs Mikado – 700 til 1.000 kg tørstof pr. hektar

* Rødkløvergræs yder mere end hvidkløvergræs – 100 til 600 kg tørstof pr. hektar

* Rajsvingel Perun konkurrerer hårdt mod kløver

* Stængler og blade har næsten samme fordøjelighed, og ændres meget lidt i perioden

RØ: rødkløver Rajah, HV: hvidkløver Milo; RG: alm. Rajgræs Mikado, RS: rajsvingel Perun

1. høsttid: Gennemsnit af 17. og 2. maj. 2. høsttid: Gennemsnit af 23. og 9. maj. 3. høsttid: Gennemsnit af 31. og 16. maj. Fordøjelighed af organisk stof, procent protein og bælgplanter er for 2. høsttid.

Kilde: Konkurrenceevne i rajsvingel, alm. rajgræs og kløver, 1. slæt. Uddrag af resultater fra forsøg på Foulum 2006 og 2007. Karen Søegaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.

Kløvergræs er blevet mere værd

Med stigende kornpriser stiger værdien af det hjemmeavlede grovfoder også.

Der er derfor al mulig grund til at optimere alle detaljer i græsmarken, så det store potentiale kan udnyttes bedst muligt.

Valg af blanding og tidspunkt for 1. slæt er her to faktorer, der spiller afgørende ind, og meget taler for at udnytte mulighederne i kombinationen af rajsvingel – type Perun – sammen med rødkløver.

Høst af 1. slæt skal først og fremmest ske med hensyntagen til den ønskede foderværdi, men der er mange foderenheder at hente for hver dag høsten kan udsættes frem til skridning.

Følg med i den aktuelle situation i græsprognosen på www.planteinfo.dk under afgrøder/grovfoder/græs.