Majs til slagtekalve

Den seneste tids voldsomme stigninger i priserne på kraftfoder har fået producenterne af slagtekalve til at overveje alternativer i foderrationen.

Specielt har der været fokus på majs. Først og fremmest på grund af majsens høje udbytte, der kan give en større selvforsyningsgrad - og derved spare omkostninger til dyrt indkøbt kraftfoder.

Men også fordi der ved fodring med majsensilage kan opnås en mere stabil omsætning af foderet. Det giver ifølge Mogens Larsen fra Slagtekalve Rådgivning ApS i Jelling et mere stabilt pH i vommen og dermed mindre risiko for, at kalvene får leverbylder.

Kolbemajs til Dansk Kalv

Mogens Larsen understreger, at de foreløbige erfaringer fra fodring med majs til tyrekalve viser, at kalve til Dansk Kalv kun bør fodres med kolbemajs, da det ellers vil påvirke tilvæksten – og økonomien - negativt.

- Kalvene til Dansk Kalv må maksimalt veje 205 kg og skal være under 10 måneder gamle.

- Da der samtidig er krav om, at de slagtede dyr skal veje minimum 185 kg for at opnå handyrpræmie, skal der være en konstant god tilvækst hos kalvene, siger Mogens Larsen.

Han mener derfor, at den tilvænningsperiode, der er ved fodring med majsensilage, koster for meget tilvækst – og at det gør, at ikke alle kalvene kan nå at få en slagtevægt på 185 kg, inden de er 10 måneder gamle.

Rådet fra Mogens Larsen er derfor, at kalve til Dansk Kalv kan fodres med kolbemajs iblandet kraftfoderet. En løsning, som efter hans mening gør, at der kan spares cirka 500 kroner i foderudgifter pr. kalv – uden at det går ud over tilvækst, foderudnyttelse og EUROP form.

Han mener dog ikke, at man skal forvente, at fodringen med kolbemajs nedsætter antallet af leverbylder hos kalvene. Et miks af kolbemajs og majsensilage kan være en løsning for at reducere leverbylder og samtidig opretholde en høj tilvækst.

Ensilage til ungtyre

Tilgengæld mener Mogens Larsen, at tyre, der leveres til slagt, efter de er 10 måneder gamle, med fordel kan fodres med majsensilage.

- Fodringen med majsensilage til ungtyrene kan ske, fra kalvene er seks til syv måneder gamle.

- Efter en langsom optrapning over to til tre uger kan majsensilagen anvendes i en TMR, hvor majsensilagen udgør 15 til 35 procent af tørstoffraktionen, siger Mogens Larsen. Han tilføjer, at andelen af majs i foderrationen kan øges med ungtyrens alder.

Mogens Larsen vurderer, at der ved at bruge majsensilage i stedet for kraftfoder kan spares 800 til 1.000 kroner pr. ungtyr.

- Ungtyrene mister ganske vist noget tilvækst i forbindelse med tilvænningen til grovfoderet.

- Til gengæld vokser de bedre på majsensilagen, end de gør på kraftfoder, fra de er cirka ni måneder, til de slagtes, siger rådgiveren.

Han fremhæver samtidig, at der ved at iblande majsensilage i foderet til tyrene opnås et foder med mere struktur, hvilket reducerer antallet af leverbylder hos kalvene.

Fokus på korrekt håndtering

En vigtig forudsætning for at opnå fordele ved at fodre tyrene med majs i stedet for kraftfoder er ifølge Mogens Larsen, at majsen kan håndteres, så spild minimeres.

Han mener derfor, at majsensilage bør opbevares i en køresilo - og at det er vigtigt, at man ved opfodring af majsen har en fremdrift i stakken på cirka 20 centimeter hver dag.

Til gengæld mener han godt, at man kan nøjes med at udfodre majsen hver anden dag.

- Inden, man beslutter sig for at fodre med kolbemajs eller majsensilage, er det vigtigt, at man sætter sig ned og regner på udgifterne til håndtering af foderet. Herunder også den tid, det tager at udfodre majsen.

- De beregninger, vi har lavet, viser, at det let koster 20 øre pr. FE at håndtere majsensilage fra plansilo til foderbord.

- I regnestykket er der taget udgangspunkt i, at majsensilagen koster 140 øre pr. FE plus 20 øre til udfodring. Det er denne pris på 160 øre, der skal sammenlignes med prisen på alternativt kraftfoder, som aktuelt ligger på cirka 230 øre pr. FE, siger Mogens Larsen.

Ved sammenligningen af priserne på foderet mener han, at det er vigtigt at forholde sig til forholdene på den enkelte ejendom, da majsensilagen helst skal opbevares i en køresilo, og foderet skal blandes i en fodermikser.

Samtidig skal der bruges en vis mængde ensilage hver dag for at komme hurtigt frem i stakken.

Derfor mener Mogens Larsen, at det kræver en relativ stor produktion af slagtekalve for, at det er økonomisk rentabelt at fodre med majsensilage.

Håndtering af ensilagen

Korrekt håndtering af ensilagen er en forudsætning for at opnå gode resultater med majsensilage i foderrationen til tyrekalve.

En FarmTest fra Landscentret har vist, at kolbemajs og crimpet kernemajs er let ensilerbar, og at det kan opbevares i wrapballer, siloposer eller i plansilo uden kvalitetsforskelle.

Tilsætning af ensileringsmidler har ikke haft nogen væsentlig betydning for ensilagens kvalitet, men har forbedret stabiliteten på grund af indholdet af Benzoat.

For kolbemajs med cirka 55 procent tørstof har der været 523 FE pr. kubikmeter i wrapballer, 351 FE pr. kubikmeter i silopose (AG-bag) og 433 FE pr. kubikmeter i plansilo fyldt i én meters højde.

For kernemajs med 65 procent tørstof har der været 650 FE pr. kubikmeter i en lille silopose (Murska-bag) med en snitflade på 3,5 kvadratmeter.

Ensilagen har været stabil under opfodring, men det er erfaringen, at man under opfodring bør tilstræbe en fremdrift på minimum 20 centimeter pr. dag.

Kilde Dansk landbrugsrådgivning, Landscentret.