Bedre flow gør det surt at være kvik

Kvikgræs tager ikke hensyn til nogen. Det kan sprøjtes væk, men vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal passe på de midler, vi har, og bruge dem dér, hvor mekanik ikke slår til.

Kvikgræs kan være skyld i over 50 procent udbyttetab, og enten får du dem op, eller også får det fat i marken.

I en tid, hvor kemi bliver sværere at bruge, får de mekaniske løsninger større betydning, og det er noget økologer har arbejdet med i mange år.

En af løsningerne er Cmn Maskintec's Kvik-Killer, som nu er opdateret med input fra brugerne. Den tester vi her i PowerGear.

Samme princip

Opskriften er i bund og grund den samme som den gamle. Først en harve med vingeskær.

Derefter en rotor, der tager fat i det løsnede materiale og smider kvikken op i overfladen ved hjælp af de fingre, der sidder på rotoren. Her vil kvik i mange tilfælde falde til jorden sidst og lægge sig ovenpå jorden til udtørring eller udpinelse.

Og det er hele pointen. Kvikken skal op. Her går man ikke ind for, at det skal hakkes i stykker. Derfor kører rotoren som en af de langsomste på markedet.

Vi kører i testen her i et forår, hvor jorden ikke ligefrem er knastør, men det er meget normalt at køre ud med Kvik-Killeren her. For vårsæden skal snart i jorden, og en bekæmpelse kan sagtens ske nu, for kvikgræs gror allerede fra tre graders varme og op efter, og det er med at få det udpint så snart man kan.

Og jo: udtørring er det bedste med tørke og masser af sol, men når det ikke er muligt, så handler det om at udpine kvikken. Få den op igen og igen, til den giver op. Og her lyder det fra producenten og kunden, vi var ved, at én overkørsel erstattede mere end fem gange med en harve.

Strategien ude på denne bedrift er egentlig ret ligetil. Der køres en gang over vinteren, især hvis der kan rammes frost. Hvis det er slemt på en mark med kvik, så får den igen til foråret få dage før såning.

Efter Kvik-Killeren bliver der her skrælpløjet i 15 centimeters dybde, inden såmaskinen kommer. Det er en timing, der er nødvendig, for kvælstof frigives, når man rører ved jorden, og derfor kommer de her redskaber lige efter hinanden i foråret.

Man kan tydeligt se efter Kvik-Killer, at den får rykket kvikken op af jorden og smidt forholdsvis ovenpå jorden. Graver man ned, kan man se meget mindre kvikgræs, end før, og det tyder på, at det virker.

Opdateringer der kan mærkes

Det er ikke bare småting, der er pillet ved. Der er taget fat i de steder, hvor den gamle model havde det stramt, og det kan faktisk mærkes ude i marken.

Sten har altid været en udfordring i de gamle modeller. Når det satte sig, så stoppede det hele. Nu er der både stenklapper og en egentlig stenudløser i bunden af rotorskjoldet, og sammen med et mere åbent flow rundt i rotorkassen betyder det, at den arbejder videre i stedet for at stå og hakke i det.

Selve rotoren og huset omkring er også strammet op. Rotorskjoldet er blevet rundt, der er kommet dobbeltplade i skjoldet og samtidig er afstanden mellem rotortænder og skjold øget, hvilket giver et meget bedre flow og mere plads til at kaste og sortere.

Koblingen i rotoren er blevet 25 procent stærkere. Samtidig er der tænkt over de små ting som en beskyttelsesplade under kædeskærmen og en bedre bøsning i armen til kædestrammeren, så det hele holder længere.

Midt på rotoren er der kommet fødder under lejerne, så de ikke bare hænger og får tæsk, og i trepunktsophænget er der lavet dobbelte plader, så hullerne ikke bliver trukket aflange med tiden.

I harvesektionen er bagprofilen også blevet omkring 20 procent kraftigere.

Nede i jorden er der stadig fuld gennemskæring med vingeskær over hele bredden, så bunden bliver skåret fri og ikke bare rodet i. Det er ret afgørende for at få kvikken med op.

Rotoren er en historie for sig. Den kører langsommere end mange andre løsninger, og det er helt bevidst. Fordelen er en bedre jordstruktur og mindre smadret jord.

Ulempen er, at du ikke bare kan give den fremdrift. Du skal virkelig holde øje med, hvad du laver, for rotoren skal nå at kunne sortere ukrudt fra. Her handler det meget om jordforholdene, og om det er vådt eller tørt.

Kører du for hurtigt, så følger den ikke med. Det oplevede jeg i testen, når jeg gik fra 5-6 km/t til 8 km/t.

Men det skal også siges, at det her er i våd forårsjord. Under bedre og tørre forhold er det en helt anden snak. Her vil man sagtens kunne hæve farten, og 8-12 km/t er ikke urealistisk at kunne opleve med samme resultat som her i testen.

Det er altså ikke maskinen, der nødvendigvis sætter grænsen. For mere hastighed på rotoren ville ødelægge jordstrukturen, og det ønsker vi heller ikke. Så derfor mødes man lidt på midten med Kvik-Killer.

Resultatet og det der mangler

Det vigtigste er egentlig ret enkelt: Ligger kvikken ovenpå, eller ligger den stadig nede i jorden?

Her lå den ovenpå, og få små stumper var at finde. Det er svært, og denne maskine vil aldrig være en 100 procent løsning, men at kunne få 60-80 procent af alt kvik ved en overkørsel tæller rigtig meget, hvis det ellers skulle have kostet udbytte, når man ikke kan sprøjte.

Selv i fugtige forhold havde det fået lidt udtørring efter et par dage, samtidig med at det bliver svækket for hver gang. Det er ikke perfekt, men det er nok til, at man kan arbejde videre og få det slået ned i næste omgang med skrælploven.

Der er stadig ting, man godt kunne ønske sig anderledes. Justeringen af hjulene foregår manuelt, og det betyder en tur ud af traktoren og rundt om maskinen. Det gør den billigere, men i den ideelle verden havde en hydraulisk justering fra kabinen gjort det noget nemmere, og gerne med en skala at se på.

Konklusion

Det er helt sikkert, at de opdateringer, der er kommet, gør den mere effektiv og holdbar. Det kan ingen så tvivl om. Den fungerer og er til at køre med og justere.

Det er kun lige arbejdsdybden, der kan være et problem, da den i mange tilfælde risikerer blot at blive kørt i samme højde, fordi man måske ikke gider justere et par få centimeter. men det er også det eneste.

Med det nye rotorskjold er der kommet meget mere plads til bedre flow og færre stop med stenklappen, og den får helt klart taget en masse kvikgræs, det er der ingen tvivl om.

Men det er chaufføren, som virkelig skal være obs på, hvad han laver, for hastigheden er altafgørende i forhold til de forhold, man kører i, for det rette resultat.

Er det knastørt, er det meget nemt at finde en god hastighed, men i de mere forårsvåde dage eller de første markdage i foråret kan det være sværere at slå kvikken ned. Men selv i det våde vejr i testen rammer vi helt klart kvikken.

Så det er en maskine, mange kan se sig ind i, når vi skal passe på vores kemi og måske bruge den mere de steder, hvor vi ikke kan gøre noget med sprøjtning. Her kan vi mekanisk gøre en forskel med et redskab som Kvik-Killeren.

Importørkommentar - Claus Harrild CMN Maskintec

Tak til Esben og Maskinbladet for et godt og sagligt stykke arbejde.

Hos CMN Maskintec handler mekanisk ukrudtsbekæmpelse ikke bare om effekt - det handler om at få et stabilt resultat, samtidig med at du passer på både jord og økonomi.

I videoen ses tydeligt, hvordan Kvik-Killer arbejder i jorden. Den sorterer i jorden i stedet for bare at blande det hele sammen. Det giver en rolig og kontrolleret bearbejdning, hvor arbejdet udføres effektivt - uden at ødelægge jordstrukturen.

Samtidig er Kvik-Killer den eneste maskine på markedet, der arbejder helt ned til 15 cm arbejdsdybde. Det sikrer, at rødder og rodukrudt løsnes i hele arbejdszonen - ikke kun i overfladen.

Det kan mærkes i praksis:

Det vigtigste er dog, hvordan ukrudtet håndteres. Kvik-Killer arbejder så kontrolleret, at ukrudtet bliver liggende dér, hvor det tages op - og ikke spredes ud over marken, men i stedet ligger løst samme sted ovenpå jorden og tørrer ud.

Forskellen ligger i måden, der arbejdes på:
Sortere - adskille - placere, frem for at flytte og sprede.

I praksis betyder det, at du får en løsning, der arbejder med jorden - ikke imod den.

Mindre genvækst, færre overkørsler og lavere omkostninger - samtidig med at jorden bevarer sin struktur og sit liv.

Det er ikke bare en anden måde at bekæmpe ukrudt på.
Det er en løsning, der giver mening - både i marken og på bundlinjen.