I hvert fald siden 1908 (arbejdsmarkeds septemberforlig), har det været et accepteret arbejdsretligt faktum, at arbejdsgivere har ledelsesretten. Udfordringen for arbejdsgivere - og det gælder ikke blot landmænd - er, at der ofte ikke tages ejerskab til ledelsesretten - alt for meget overlades til "fri fortolkning".
Der opstilles ikke af landmanden spilleregler for, hvorledes arbejdet skal udføres hos den enkelte landmand. Det er for så vidt en sympatisk tanke, men en sådan tilgang er ofte ikke gennemtænkt som følge af de overenskomst- og lovgivningsbaserede mindsterettigheder, som lønmodtagere er beskyttet af. Sådanne regler skal landmænd som alle andre arbejdsgivere selvfølgelig respektere. Er man ikke tilfreds med disse regler, må man gøre sin indflydelse gældende, enten via stemmesedlen eller ved aktivt at involvere sig i den eller de relevante arbejdsgiverforeninger, der varetager landmænds interesser. Det hjælper i hvert fald ikke blot at være sur og ryste på hovedet og tænke, at den til enhver tid siddende regering og "andet godtfolk" gør det besværligt at være arbejdsgiver. En sådan tankegang er naturlig at få en gang imellem, men den er ikke konstruktiv. Tilgangen til ledelse bør være proaktiv. Det er nu engang - og denne tendens vil givetvis forstærkes fremadrettet - et faktum, at god ledelse med godt arbejdsmiljø også smitter af på bundlinjen.
Få adgang til hele artiklen
Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.
