Medicinkontrollen omfatter vejledning og information om risiko for udvikling af resistens, tiltag til at begrænse risikoen for udvikling af resistens og kontrol af regelefterlevelsen, når der anvendes antibiotika, med særligt fokus på flokbehandling.
Kontrollen vil gennemgå medicinregistreringerne og vurdere, om dyrlægens anvisning og udvidede anvisning bliver fulgt.
Der vil desuden være fokus på, at antibiotika ikke må anvendes rutinemæssigt eller bruges til at kompensere for ringe hygiejne, utilstrækkelig pasning eller omsorg for dyrene, eller til at afhjælpe en generelt mangelfuld forvaltning af bedriften, skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.
Dyrlægen kan hjælpe besætningsejeren med at være godt forberedt til kontrol ved for eksempel at gennemgå de seneste medicinregistreringer og sikre, at dine anvisninger bliver fulgt.
Samtidig bør dyrlægerne sikre dig, at den medicin, der bliver genordinerer, omfatter al medicin i besætningen, og at der ikke er glemt medicin et sted i besætningen, som derved ikke bliver genordineret.
Derudover skal dyrlægerne blandt andet gennemgå med besætningsejeren, hvornår det er nødvendigt at anvende flokbehandling med antibiotika, og hvilke andre tiltag der kan reducere behovet for flokbehandling i den konkrete besætning, skriver styrelsen.
Fødevareministeren vil sænke grænsen for antibiotikaforbrug til slagtegrise og fravænningsgrise med 20 procent fra årsskiftet 2026 som led i Fødevare- og Veterinæraftalen.
Målet er at reducere det samlede antibiotikaforbrug til grise med otte procent frem mod 2027 for at begrænse udviklingen af antibiotikaresistens.
{% article: askinbladet.dk/artikel/90203-direktor-for-gris-nye-antibiotikakrav-er-nodvendige#svinebrug %}

