Hvorfor bruger landets største datacenter for landbrug, sin tid på at beregne konsekvenser af et lovforslag, som end ikke er vedtaget? I stedet burde de bruge hele sit datagrundlag og alle sine ressourcer på at bevise, at lovforslaget ikke er lavet på et sagligt grundlag.

Det giver ingen mening, at vi har profiler fra dansk landbrug, som stiller sig op på Facebook gang på gang, når baglandet samtidig er de største medløbere. Hvis den nye kvælstofregulering bliver kørt igennem på de præmisser, alle prognoser spår om, er landbruget selv medspiller til, at det går så galt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Præmissen for et innovationscenter, betalt af landmænd, er at skabe de bedste forudsætninger for de landmænd, som er betalere - ikke at slå armene ud til siden og mod betaling bruge alle midler på at beregne det værst tænkelige scenarie.

Spiras-formand: Kvælstofaftalen har vendt virkeligheden på hovedet
Se også:

Spiras-formand: Kvælstofaftalen har vendt virkeligheden på hovedet

Danmark har et af verdens største datagrundlag for landbrug, men kun få evner at bruge det. Vi vinder ikke en retssag ved at sige: "Det skal jeg nok gøre bedre i morgen." Nej, vi vinder en retssag ved at modbevise anklagerens påstand!

Samtidig sætter vi os selv tilbage til Middelalderen ved at bruge alle ressourcer på prognoser, som ikke er mere sikre end vejrudsigten i fjernsynet. Vi har ALDRIG haft mere teknologi, viden og data end nu. Alligevel vælger vi at 'danse efter modpartens pibe'.

Det kan være nødvendigt i perioder at bruge penge og tid på politik, men ikke på politikernes præmisser - for så er det alligevel ikke data, der får lov at tale.

Kvælstofreguleringer presser Niels: For første gang kan jeg ikke se en løsning
Se også:

Kvælstofreguleringer presser Niels: For første gang kan jeg ikke se en løsning

Lige nu er vi godt i gang med at vise politikerne, at en lovgivning, der endnu ikke er vedtaget, godt kan gennemføres - men på bekostning af det forkerte grundlag og de danske landbrugsfamilier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Få nu fagligheden tilbage i dansk landbrug - det skylder vi de kommende generationer!