Mejeriforeningen, som er brancheorganisation for de danske mejerivirksomheder, får ny administrerende direktør til sommer.

Den nyværende direktør, 66-årige Henrik Damholt Jørgensen, har nemlig besluttet at stoppe med udgangen af juli 2026.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Posten overtages af 58-årige Poul Bank Pettersson. Han er uddannet mejerist, har arbejdet i branchen siden 1985 og kommer fra en stilling som direktør for Arlas medlemsservice med ansvar for alle Arlas danske mælkeproducenter.

Eksporten af mejeriprodukter når rekord
Se også:

Eksporten af mejeriprodukter når rekord

- Jeg glæder mig meget til at arbejde for hele mejerisektoren og til at arbejde sammen med både medlemmer og medarbejdere. Det er en vigtig opgave, som også spænder meget bredt - fra medlemsservice til at sætte mejerisektoren og vores fantastiske produkter ind i den brede samfundsdagsorden, siger Poul Bank Pettersson i en pressemeddelelse.

Formanden for Mejeriforeningen, Steen Nørgaard Madsen, påeger, at den nye administrerende direktør kommer med et stort netværk internt i mejeribranchen.

- Han kender vores branche både i bredden og i dybden. Først som mejerist og medarbejder i produktionen, og de seneste 13 år er det mælkeproduktionen og samfundsrelationerne, han har arbejdet med. Han repræsenterer mejerierhvervet stærkt, hvad enten det er en forbruger, en ngo'er eller en politiker, han er i dialog med.

Mangeårig direktør for mejeriforeningen er gået bort
Se også:

Mangeårig direktør for mejeriforeningen er gået bort

Farvel til mange års erfaringer

Henrik Damholt Jørgensen har været i Mejeriforeningen siden 2022, men han har arbejdet i mejerisektoren siden i 1991, hvor han kom til Mejeriforeningens kontor i Bruxelles. Inden da havde han været tre år i Landbrugsministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra 1997 til 2022 arbejdede han i Arla Foods, blandt andet som sekretær for Arla Foods' bestyrelse og som ansvarlig for Global MemberService for Arlas andelshavere i syv lande. I januar 2022 kom han til Mejeriforeningen.

- Det har ikke været en nem beslutning at stoppe. Men jeg ønsker at bruge mere tid sammen med min familie, også i hverdagene. Jeg har været meget glad for at arbejde i Mejeriforeningen med en stor variation af opgaver, der har betydning for hele mejeribranchen - fra fødevarekvalitet, klima og sundhed til skolemælk og skolemad. Jeg har været meget glad for samarbejdet med medlemmerne og med kollegerne i Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer Mejeri, siger han.