I Landboforeningen Vkst skal foreningen fremover tegnes af et udvidet formandskab på tre personer: En formand og to næstformænd, meddeler foreningen i en pressemeddelelse.
Samtidig er der udskiftning for formandsposten hvor Sara Jul Sørensen afløser Torben Hansen, der fortsætter som næstformand.
Bestyrelsen har desuden valgt Søren Gammelby som ekstra næstformand, der bliver den tredje i formandskabet, der tegner foreningen frem til marts 2028.
Baggrunden for udvidelsen er et stigende politisk pres på landbruget og et øget behov for at stå stærkt i den erhvervspolitiske interessevaretagelse.
- Jeg ser meget frem til opgaven og samarbejdet i formandskabet. Det politiske arbejde for at fremme medlemmernes og landbrugets interesser er vigtigere end nogensinde, og her er det afgørende, at vi har både kræfter og kontinuitet til at tage ansvar og sætte retning, siger Sara Jul Sørensen.
Nyt, fælles rådgivningsselskab
På generalforsamlingerne den 10. og 11. marts stemte medlemmerne af Vkst for en fusion med Velas I/S, hvilket betyder, at rådgivningen fremover drives i et fælles rådgivningsselskab med egen bestyrelse.
Vkst fortsætter som landboforening, men alene med fokus på det erhvervspolitisk arbejde.
Bestyrelsen i Vkst har valgt følgende til hovedbestyrelsen i rådgivningsselskabet:
Sara Jul Sørensen, Torben Hansen, Lars Klog, Torben Westen og Søren Gammelby.
Sara Jul Sørensen, Lars Klog og Torben Hansen indgår desuden i forretningsudvalget, og Torben Hansen er tiltænkt en rolle i formandskabet for rådgivningsselskabet.





