I en ny rapport, som tænketanken Kraka Economics har udarbejdet på bestilling af Dyrenes Beskyttelse, har tænketanken regnet på, hvad det vil koste samfundet at give danske grise 50 procent mere plads i staldene.
Kraka har i et makroperspektiv regnet på både den direkte samfundsøkonomiske omkostning ved større arealkrav og har også forsøgt at indregne samfundsøkonomiske omkostninger ved en række afledte effekter som miljø og klimapåvirkning.
Der er ikke forertaget beregninger af prisen for den enkelte landmand eller landbruget som erhverv.
Kraka nævner som præmis for sine konklusioner, at "årtiers intens dyreproduktion i Danmark har skabt en række udfordringer med markant udledning af drivhusgasser, negativ miljøpåvirkning og udfordret dyrevelfærd."
Lommepengebeløb
Ifølge Kraka viser beregningerne, at den det øgede pladskrav vil medføre et årligt tab på 4,6 milliarder kroner for det danske samfund i 2050, svarende til 0,1 procent af den danske bruttoværditilvækst.
Kraka konkluderer på den baggrund, at grisene kan få meget mere plads for et "lommepengebeløb i den danske økonomi" og tilføjer, at med indregning af værdien af mindre kvælstofudledninger vil det reelle økonomiske tab være endnu mindre.
1000 jobs
Effekterne på fødevarepriser, eksport og beskæftigelse er desuden på lang sigt meget små, mener Kraka.
- Effekten på beskæftigelse af at indføre krav om 50 procent mere plads til grise beregnes i analysen til en nedgang på cirka 1000 jobs i landbruget. Alle tidligere ansatte forventes dog at få nye job i andre erhverv. Samlet set understreger effekterne, hvor beskeden en pris mere dyrevelfærd kan gennemføres for, skriver Kraka i en pressemeddelelse.
Kraka skriver videre, at selvom landbruget i Danmark i dag blot står for mellem 1 og 2,5 pct. af Danmarks bruttoværditilvækst, afhængigt af hvad der tælles med, står erhvervet for en tredjedel af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser og 70 procent af kvælstofudledningerne.
- Det er en tydelig ubalance, der peger på, at sektorens økonomiske betydning ikke står mål med dens påvirkning af klima og miljø, konkluderer Kraka.
Landbruget skader
Ifølge Kraka bidrager landbrug, skovbrug og fiskeri med 27 milliarder kroner i Danmarks bruttoværditilvækst, men halvdelen af bidraget forsvinder ifølge på grund af skadevirkninger på klima, havmiljø og luftkvalitet.
- Det er endda et underkantsskøn, der ikke tager højde for landbrugets mange ikke-kvantificerbare skader på vores biodiversitet, grundvand og dyrevelfærd. Det regnestykke bør også indgå i den politiske prioritering af vores landbrug, hævder Kraka-rapporten.
