Man kan være uenig om den grønne trepartsaftale. Om det er en god idé. Om vi skulle være gået med. Om vi skal træde ud.

Den debat kan vi godt tage som erhverv. Det er helt og aldeles fair, at Jens Iversen og Ulrik Lunden er utilfredse og ikke mener, Landbrug & Fødevarer skulle være gået ind i den grønne trepartsaftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg mener fortsat, at aftalen er god og rigtig i sit udgangspunkt. Den giver muligheder for at løse flere udfordringer på én gang og sikrer en stor finansiering.

Debat: Hvem passer på den danske landmand?
Se også:

Debat: Hvem passer på den danske landmand?

Ingen kan være i tvivl om, at den måde, der føres valgkamp med massiv grøn overbudspolitik, er helt utilstedelig. I strid med den grønne trepartsaftales ånd og bogstav. Det har Landbrug & Fødevarer også gjort meget tydeligt opmærksom på. Man kan med rette være bekymret for fremtiden, og om der er politisk vilje til at realisere den grønne trepart som aftalt i sommeren 2024.

Ville vi have stået bedre uden den grønne trepartsaftale, der ifølge Jens Iversen og Ulrik Lunden er roden til alt ondt?

Det er jeg overbevist om, at vi ikke havde. Partierne og organisationerne, der ønsker nedskæringer af produktionen og stramninger af miljøkrav ville ikke have været os mere venligt stemt, eller mere lødige i deres argumentation.

Det kan vi sagtens diskutere og være uenige om. Men lad os for Guds skyld lade galskaben og de vilde påstande blive hos de modstandere, der helst så den danske fødevareproduktion nedlagt i morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Analyse: Er de tre parter ved at gå hver til sit?
Se også:

Analyse: Er de tre parter ved at gå hver til sit?

Jeg synes, det er ekstremt ærgerligt at Jens Iversen og Ulrik Lunden direkte antyder, at der skulle være økonomisk fordel for L&F, Seges Innovation og DLBR-rådgivningen i at gå ind i en dårlig aftalte.

Det er en pinlig antydning, og jeg kan kun opfordre til at vi sammen slås for landbrugets fælles interesser. I stedet for at kaste mudder.

Det gavner i hvert fald kun vores modstandere. Og de har næppe brug for mere medvind i denne valgkamp.