Regn og blæst møjsommeligt noteret med fjerpen helt tilbage fra 1873 findes nu i strukturerede datafiler, som kan hentes af alle, der har gavn af indsigt i det historiske vejr.
Siden 1873 har folk i Danmark, Færøerne og Grønland nemlig bogført vejret, dag efter dag. Ikke som små noter i en kalender, men som systematiske målinger fra vejrstationer i hele rigsfællesskabet. Temperatur, nedbør, lufttryk og andre observationer, der tilsammen fortæller, hvordan vejret har opført sig gennem generationer.
- Vi vidste, at historisk viden om et områdes klima kan være guld værd i mange brancher, og at DMI's gamle årbøger indeholdt masser af viden, som kun gavner dem, der sidder med papiret i hånden. Derfor satte vi i 2024 opgaven i gang med at få løftet notaterne fra papir til datafiler, hvilket er lykkedes med hjælp fra Iværksætterpuljen og et samarbejde mellem Rigsarkivet, Oracle og vores forskere, siger Morten Thaarup, der er afdelingschef for Data og digitalisering hos DMI i en pressemeddelelse.
I landbruget kan vejrstatistik støtte beslutninger om såtidspunkter, afgrødevalg og strategier i landbruget.
- Data er krumtappen for sådan nogle som os i Cordulus, der arbejder med modellering af vejr ved hjælp af kunstig intelligens. Vi fodrer vores neurale netværk med data, de kan lære af, heriblandt meget store mængder data fra DMI. Det hjælper os med at forstå, hvordan vejret udvikler sig, om der f.eks. optræder en acceleration i forekomsten af ekstremvejr, eller om 'normalt vejr' i dag er det samme som for 150 år siden, siger Morten Birk, der er CTO hos Cordulus.
Firmaet specialiserer sig i at omsætte vejrdata til indsigter for en lang række industrier, herunder landbrug.
I projektet er de historiske observationer blevet 'oversat' med hjælp fra agentbaserede modeller, der bygger på kunstig intelligens. De historiske vejrobservationer kan ses her.
