Lav egenvægt, høj nyttelast og hydraulisk affjedring er nøgleordene for den nye MetaQ51 dumpervogn til traktorer, som Metsjö har lavet.

Den nye dumpervogn er baseret på en videreudviklet konstruktion, hvor flere tekniske løsninger nu implementeres i Metsjös dumperprogram. De samme design- og konstruktionsprincipper vil fremover blive anvendt i flere modeller i produktprogrammet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kravene til transportudstyr inden for landbrug og entreprenørarbejde stiger hele tiden. Stabilitet, holdbarhed og effektivitet er afgørende for brugerne. Med denne model har vi udviklet en dumpervogn, der kombinerer høj kapacitet med robust konstruktion og meget høj kørekomfort, siger Anders Ivarsson, administrerende direktør i Metsjö i en pressemeddelelse.

Sønderjysk forhandler bliver importør af polsk vognprogram
Se også:

Sønderjysk forhandler bliver importør af polsk vognprogram

Nyt kassedesign

Vognen har fået et helt nyt kassedesign, udviklet til optimal materialehåndtering og længere levetid. Fronten er forstærket og formet, så materialet slipper lettere ved tipning, samtidig med at konstruktionen beskytter udsatte områder.

Kassens indvendige overflade er helt glat uden hylder eller kanter, hvor materiale kan samle sig. Overkanten er forstærket med en udadbøjet kantprofil, som bidrager til mere kontrolleret læsning.

Det brede og åbne indvendige design gør det også lettere at læsse maskiner i vognen. Samtidig giver et sænkbart chassis et lavere tyngdepunkt og øget stabilitet både under læsning og transport, peger producenten på.

Kassen har fået helt nyt design. Foto: Metsjö.
Kassen har fået helt nyt design. Foto: Metsjö.

Hydraulisk affjedring

En af de mere fremtrædende tekniske løsninger er den hydrauliske affjedring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet er baseret på teknologi fra Metsjös større transportvogne og har været anvendt i mange år med gode erfaringer i praktisk drift.

Sammen med laserjusterede aksler giver dette bedre vægtfordeling, højere stabilitet og øget kørekomfort. Test har desuden vist en brændstofbesparelse på mellem 22 og 28 procent sammenlignet med vogne med enklere affjedringssystemer ifølge Metsjö.

Landmand køber sjælden kornvogn med sidetip til lav lagerbygning
Se også:

Landmand køber sjælden kornvogn med sidetip til lav lagerbygning

Fleksibel vogn

Chassishøjden kan justeres op til 35 centimeter, hvilket gør det muligt at tilpasse vognen til forskellige trækstangshøjder og arbejdsforhold. Konstruktionen gør det også muligt at skifte mellem forskellige typer kasser afhængigt af anvendelsen, for eksempel til græs, baller, korn eller maskintransport.

MetaQ51 er bygget i Hardox 450, med 8 millimeter bundplade og 6 millimeter i sider og front. Volumen er på 10,2 kubikmeter, og med egenvægt på 3.850 kg betyder det, at vognen har en nyttelast på hele 16.150 kg.