Kvælstof er en af de vigtigste byggesten for både udbytte og kvalitet i dine afgrøder. Alligevel er der mange situationer, hvor afgrøden ikke får adgang til den mængde kvælstof, den har brug for. Det kan være, at timingen i tildelingen ikke er optimal, fordi kvælstoffet ikke udnyttes optimalt, eller fordi rammerne for tildeling er begrænsede.
De seneste år har kvælstoffikserende bakterier derfor vakt interesse i planteavlen som et redskab til at optimere væksten. Det er dog afgørende at vælge en bakterie, der kan arbejde under de forhold, din produktion kræver.
"Der findes mange biologiske produkter på markedet, og det er ikke alle, der virker ens. Derfor er dokumentation og robusthed helt afgørende, hvis teknologien skal give mening i praksis," forklarer Jesper Yngvesson, Technical Manager hos Syngenta.
Azotobacter salinestris: En bakterie, der arbejder sammen med planten
Ideen bag kvælstoffikserende bakterier er enkel: At give planten adgang til en ekstra kvælstofkilde direkte fra luften. Det er dog en kompliceret biologisk proces, der går i gang, og hvor den specifikke bakteries egenskaber er afgørende.
"VIXERAN er baseret på den kvælstoffikserende bakterie Azotobacter salinestris (CECT 9690), der skaber et symbiotisk forhold i plantens rødder, blade og rodzone, hvor bakterierne får sukker fra planten, og planten får kvælstof til gengæld," forklarer Jesper Yngvesson og fortsætter:
"Planten får det kvælstof, den har brug for, takket være et enzym i bakterien, kaldet nitrogenase. Mens planter ikke kan optage atmosfærisk kvælstof (dinitrogen), 'fikserer' enzymet kvælstoffet og omdanner det til ammoniumkvælstof - en form planten kan bruge."
Når VIXERAN har koloniseret afgrøden, fungerer den som en aktiv, biologisk kvælstofkilde, der arbejder sammen med planten gennem hele vækstsæsonen. Det giver en mere stabil og effektiv udnyttelse af kvælstoffet. Det gælder også under vores kolde nordiske forhold.
"Det særlige ved bakteriestammen i VIXERAN er, at den kan fungere både i jorden og inde i planten - og samtidig arbejde under meget forskellige temperaturforhold. Det gør den særligt relevant under nordiske dyrkningsforhold, hvor temperatur og vækstforhold kan variere meget gennem sæsonen," fortæller Jesper Yngvesson.
Dokumenteret effekt i græs
I alt 27 uafhængige nordiske forsøg viser et gennemsnitligt merudbytte på omkring seks procent tørstof i første og andet slæt ved brug af VIXERAN som en del af kvælstofstrategien. Det betyder i praksis mere grovfoder pr. hektar - uden at gå på kompromis med foderkvaliteten.
Resultaterne er ikke kun fundet i parcelforsøg, men også i storskala demoforsøg på landbrug.
"Kombinationen af små parcelforsøg og markdemonstrationer er vigtig. Parcelforsøgene giver præcise data, mens demoforsøgene viser, hvordan teknologien fungerer under virkelige forhold på landmandens marker," forklarer Jesper Yngvesson og fortsætter:
"Forsøgene viser, at en strategi med behandling ved vækststart giver den bedste effekt, mens yderligere behandlinger senere på sæsonen ikke har øget udbyttet yderligere. Begynd derfor behandlingen tidligt i foråret, når afgrøden går i gang med væksten, så bakterien får tid til at arbejde."
VIXERAN anvendes i en dosis på 50 gram pr. hektar og kan udbringes med en almindelig marksprøjte - ofte i forbindelse med en planlagt behandling i marken.
Læs mere om VIXERAN her
