Der sker store ting i det newzealandske andelsmejeri Fonterra, som skal på jagt efter en ny administrerende direktør. For Miles Hurrell, som har været i mejeriet i 25 år, de seneste otte som direktør, har valgt at stoppe og give stafetten videre, meddeler mejeriet.
- Da han blev udnævnt i 2018, fik Miles til opgave at vende virksomhedens finansielle udvikling, og genopbygge tilliden fra landmændene. Under hans lederskab, har holdet gjort det, og mere til, siger bestyrelsesformand Peter McBride.
Afgangen kommer kun dage efter, at newzealandske myndigheder har givet grønt lys til at frasælge store dele af Fonterras virksomheder, forbrugerleddet af værdikæden samt foodservice og ingrediens-forretning i Australien, Oceanien, Sydøstasien samt i Mellemøsten og Afrika.
Salget er til den franske gigant Lactalis og har en værdi på godt 16 milliarder danske kroner. Af dem skal godt 12 milliarder udbetales til andelshaverene til en takst på 7,60 kroner pr. aktie svarende til en udbetaling på knapt halvanden million kroner pr. bedrift, skriver Dairyreporter
Fonterras formand meddeler, at ledelsen og bestyrelsen jævnligt taler om næste skridt i ledelsen af mejeriet, og at man regner med at udpege en ny administrerende direktør i de kommende måneder.

