Jeg hører det nærmest dagligt i disse tider, at morgendagen føles usikker og at banken står med beslutningskraften for, om vi skal fortsætte som selvstændige mælkeproducenter, eller om vi bliver kastet ud over kanten. Denne usikkerhed har skabt en modløshed hos mange, som blot holder produktionen i gang ud fra en filosofi om at klare en dag af gangen.
Jeg vil alligevel opfordre til ikke at glemme morgendagen. Lige meget hvor håbløs situationen ser ud lige nu, og hvor svært det er at blive motiveret, så må vi ikke glemme at sætte os mål for fremtiden. Selvom det er svært at erkende nu, så kan en krise som denne ende med at være meget gavnlig for vores virksomhed, da vi får lært at skrue produktionsomkostningerne i bund. Derfor skal vi vide, hvilke retning vi skal gå i, så vi ikke står stille, når krisen engang er bag os.