Rådet om ikke at lade børn gå alene i ulveområder kommer fra kontorchef Jens Skovager Østergaard fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der deltog i borgermødet i Oksbøl, skriver Jyske Vestkysten.

Borgerne i Oksbøl har flere gange mødt nærgående ulve tæt på bebyggelse. I følge styrelsen udviser ulvene i området en unaturlig adfærd for vilde dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil godt understrege, at vi ser noget, der er farligt. Det er tegn på, at der er sket en menneskelig tilvænning, sagde kontorchefen på borgermødet.

Ulvemøde midt på hovedgade i Blåvand udløser skydetilladelse
Se også:

Ulvemøde midt på hovedgade i Blåvand udløser skydetilladelse

30 meter fra mennesker

Styrelsen strammede den 21. februaer reguleringsindsatsen af nærgående ulv omkring Blåvand og Oksbøl efter problematisk ulveadfærd i området.

- På baggrund af de episoder, der har været den seneste tid med en nærgående ulv, vurderer vi, at mindst én ulv i området har mistet sin instinktive skyhed. Vi har derfor udstedt tilladelse til, at Naturstyrelsen kan regulere ulv omkring Blåvand og Oksbøl. Der er ikke på nuværende tidspunkt noget, der tyder på, at ulven er farlig, men der har nu været flere episoder, hvor en ulv er kommet indenfor få meter af mennesker. Det er uholdbart. Derfor giver vi en reguleringstilladelse, sagde kontorchef Jens Skovager Østergaard, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Naturstyrelsens har givet tilladelse for at regulere alle ulve, der kommer inden for 30 meter af mennesker i Oksbølreviret.

Derudover får Naturstyrelsen på statens tilstødende arealer mulighed for at regulere ulve, der er i umiddelbar nærhed af Oksbøl, Blåvand og Vejers. Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Ulv tæt på mennesker ved Oksbøl må nu skydes
Se også:

Ulv tæt på mennesker ved Oksbøl må nu skydes