I øjeblikket findes Bovaer og fedt som godkendte løsninger til at reducere køers udslip af metan. Men flere nye teknologier er på vej.
Det fremgår af en ny rapport fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet. Rapporten gennemgår en række mulige metanreducerende virkemidler og vurderer, hvor tæt de er på at kunne bruges i praksis. Midlerne, der forskes i, er ikke kun til kvæg, men også til grise, geder, får og kyllinger.
Fælles for dem er, at de enten hæmmer de metandannende mikroorganismer i fordøjelsessystemet eller ændrer omsætningen af brint, som ellers bruges til at danne metan.
Nitrat kan blive næste realistiske løsning
Metan fra køer er et fokusområde, og et af de virkemidler, der ligger tættest på praktisk anvendelse, er nitrat som fodertilsætning.
Nitrat virker ved at fungere som en alternativ modtager af brint i vommen. Når brinten bindes i nitratomsætningen i stedet for i metanproduktionen, falder metanudledningen.
Forsøg viser, at nitrat typisk kan reducere metanudledningen fra køer med 10-20 procent afhængigt af ration og dosering. Teknologien vurderes i rapporten til et højt teknologisk modenhedsniveau (TRL omkring 8), hvilket betyder, at den er tæt på praktisk anvendelse.
I rapporten er det kun den metanreducerende effekt, der vurderes, og der fremsættes derfor ingen resultater i forhold til, hvordan produkterne eventuelt påvirker dyrevelfærden.
Nitrat er kendt for at kunne påvirke dyrenes stofskifte, hvis doseringen ikke håndteres korrekt.
Rødalger har stort potentiale
Et andet virkemiddel med betydeligt potentiale er rødalger fra slægten Asparagopsis.
Disse alger indeholder naturlige forbindelser, der hæmmer de mikroorganismer i vommen, som danner metan. I flere forsøg med malkekøer er der set en gennemsnitlig reduktion i metanudledningen på 20-30 procent, og i enkelte tilfælde endnu mere.
Teknologien vurderes til TRL 6-7, hvilket betyder, at den er testet under realistiske forhold, men endnu ikke er klar til bred kommerciel anvendelse. Blandt udfordringerne er produktion i stor skala og håndtering af visse bromholdige stoffer i algerne.
Cashewnøddeskaller virker lovende
Rapporten peger også på nye fodertilsætninger baseret på planteekstrakter. Et eksempel er Anacardex, der fremstilles af ekstrakter fra cashewnøddeskaller.
Stoffet påvirker mikroorganismerne i vommen og kan i laboratorieforsøg reducere metanproduktionen markant. I såkaldte in vitro-forsøg er der målt reduktioner på op til 70-90 procent.
Teknologien befinder sig dog stadig på et tidligt udviklingsstadie (TRL omkring 3), og effekten skal først dokumenteres i forsøg med dyr under praktiske forhold.
Flere nye tilsætninger under udvikling
Ud over disse teknologier arbejder forskere og virksomheder også med andre nye fodertilsætningsstoffer, blandt andet produkter som tilsætningsstoffet MetCap, der indeholder metanreducerende bakterier, og forskellige plantebaserede ekstrakter.
Flere af dem sigter mod reduktioner i metan på 15-40 procent, men de fleste befinder sig stadig på forsøgsstadiet, hvor effekter, dyresundhed og praktisk anvendelse skal dokumenteres.
En teknologisk udviklingskamp
Rapporten peger på, at næste generation af metanreducerende virkemidler sandsynligvis vil bestå af flere forskellige løsninger.
Nogle, som nitrat, kan være relativt tæt på at blive et praktisk alternativ. Andre, som rødalger eller nye planteekstrakter, kræver fortsat udvikling, før de kan bruges i stor skala.
Dermed er arbejdet med at reducere køernes metanudledning langt fra afsluttet - men forskningspipeline peger på, at flere nye værktøjer kan være på vej til kvægbruget i de kommende år som alternativ til Bovaer, som har gjort mange danske køer syge.
