LDM's altoverskyggende indsats i 2025 har drejet sig om Bovaer.
- Der er jo ingen af os, der er interesserede i at fodre vore dyr med et fremmed kemikalie, men vi blev tvunget til det ved lov, lød det fra Kjartan Poulsen under LDMs generalforsamling i Aars.
Da de første røster om Bovaer blev luftet og politikerne barslede med et lovkrav, var LDM i første omgang ikke imod, men heller ikke for det kemiske tilsætningsstof i foderet.
- Vi tør godt stå ved, at vores oprindelig holdning var noget i retning af, at hvis der virkelig findes sådan et vidundermiddel, som hjælper klimaet og ikke har negativ indvirkning på produktion og velfærd, og samfundet vil betale for det, så må vi også bruge det. Ikke af lyst, men af samfundssind, og foreningen foretrækker også at følge loven, sagde Kjartan Poulsen, afgående formand for LDM.
Ulykkerne brød for alvor brød løs i begyndelsen af oktober, og det stod hurtigt klart, at Bovaer på ingen måde levede op til det lovede. Trods det så var alle fortalerne stadig urokkelige, kritiserede Kjartan Poulsen.
Beskyldninger mod foderblandinger
- Politikerne beskyldte os for at have fundet en ny plausibel forklaring på at undgå det, rådgiverne havde tilsyneladende fået besked på at mene, at det kunne være dårlig blandenøjagtighed, de havde ikke hørt om de problemer andre steder, sagde han.
L&F Kvæg havde hørt om enkelte udfordringer, men der var mange steder, hvor det fungerede fint.
- Arla Foods besluttede sig for at efterligne de tre aber, ikke se, ikke høre, ikke tale, selv om flere bestyrelsesmedlemmer selv havde udfordringer, sagde Kjartan Poulsen.
Både mælkeproducenterne og LDM som forening havde svært ved sparke realiteterne ind på banen og få lydhørhed.
- Vores køer led, ædelysten faldt, ydelsen faldt, køer blev sløve og syge, og de hårdest ramte døde, fortalte Kjartan Poulsen om medlemmernes oplevelser med Bovaer.
Tro- og loveerklæring
Kun langsomt blev ordningen med tro-og-love-erklæring for at udtage syge dyr tilpasset til virkeligheden. LDM forlangte en "time out", men måtte vente til december, inden ministeren definitivt erkendte, at der var uoverstigelige udfordringer, og at hele besætninger kunne fritages for at æde skidtet.
- Det er en speget "time out", vi har fået. Loven gælder stadig, og ordningen med tro-og-love-erklæring gælder også stadig, og ministeren afventer resultater af nye undersøgelser, sagde han.
Verdens største forsøg
LDM ser det danske lovkrav om Bovaer som verdens største afprøvning med 1.500 forskelligt drevne mælkeproduktioner med lige så mange forskellige foderplaner og tilsvarende mange udfodringsrutiner.
- Over 600 indrapporterede deres erfaringer, og deraf havde over 400 udfordringer. Altså 2/3 oplevede udfordringer, hvilket jo betyder, at over 1.000 bedrifter må antages at have haft problemer. Det giver ikke svar på, hvorfor Bovaer ikke dur, men svaret er tydeligt: Bovaer dur ikke i dansk fodring, sagde formanden.
LDM frygter at næste skridt er, at foderplanen skal indrettes efter, at der kan iblandes Bovaer, men mælkeproducenterne er klar til at sætte foden i.
- Bovaer kan være et frivilligt valg, som kan belønnes af stat og mejeri, men oven på de erfaringer, der er gjort med omtalte tilsætningsfoder, kan LDM ikke acceptere fremtidig lovtvungen brug af den type Bovaer, vi stiftede bekendtskab med, lød det tydeligt fra Kjartan Poulsen.
Politikere fornægter ansvar
Mælkeproducenterne mener ikke at hverken fødevareministeren, Fødevarestyrelsen eller SGAV-ministeren kan være bekendt at holde mælkeproducenterne hen i det uvisse omkring kompensation af ubrugt Bovaer
- De accepterer reelt ikke udfordringerne under dække af, at der mangler beviser. Samtidig lancerer de en ansøgning om kompensation, som er dyrere at få udfyldt, end hvad man kan få i kompensation, og kompensation for ubrugt Bovaer er slet ikke klar. Jeg vil blot tilføje: Det er altså ikke landmanden, som har gjort noget galt. Kære politikere, det er uanstændigt, sagde formanden.
