Midtjysk besætning ved Brande med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oprettet beskyttelses- og overvågningszoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prøver fra Statens Serum Institut viser, at en hønsebesætning lidt uden for Brande er ramt af fugleinfluenza. Besætningen består af 60.000 høns.

Hønsene aflives tirsdag i samarbejde med Beredskabsstyrelsen. Aflivningen sker for at forebygge smittespredning.I denne sæson har vi set et rekordhøjt antal udbrud af fugleinfluenza i Danmark, skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Tilfældet i Brande er det 26. udbrud i denne sæson, og der er aflivet op imod 600.000 fjerkræ som følge af fugleinfluenza.

Tre udbrud på to dage: 70.000 høns skal aflives
Se også:

Tre udbrud på to dage: 70.000 høns skal aflives

Smittebeskyttelse

Fugleinfluenza kan ramme alle typer af besætninger både de store produktionsbesætninger og de mindre hobbybesætninger. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil derfor gerne understrege vigtigheden af smittebeskyttelse ved færdsel ind og ud af alle typer fjerkræbesætninger.

- Høns smittet med fugleinfluenza bliver typisk meget syge og sygdommen kan sprede sig meget hurtigt i en ramt besætning. Af hensyn til dyrevelfærden og for at forhindre smittespredning, er det derfor nødvendigt at aflive alle dyr, når der konstateres smitte med fugleinfluenza, fortæller enhedschef, Mette Kirkeskov Sie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun opfordrer alle med fjerkræ til at tage deres forholdsregler, og blandt andet sørge for at fodre deres dyr under net eller tag, samt at skifte fodtøj, inden man går ind til sine dyr.

Planer om veterinært beredskab drøftes på fortroligt møde
Se også:

Planer om veterinært beredskab drøftes på fortroligt møde

Vilde fugle

Ligeledes overvåger styrelsen smitten i vilde fugle og opfordrer til, at man ikke rører ved eller på anden måde kommer i kontakt med døde fugle, når man færdes ude.

Styrelsen har etableret beskyttelses- og overvågningszoner i en radius af henholdsvis 3 og 10 km. fra den smittede besætning. De kommende fire til fem uger må der ikke flyttes æg, fjerkræprodukter eller levende fjerkræ ind eller ud af zonerne uden særlig tilladelse fra Styrelsen.