Når Tanja Glerup går gennem farestalden med sin farestaldspasser Femmy Bûhler, er synet og lyden noget helt andet end for tre år siden.
Stort set alle stier er besat med en TN70'er-so, som ligger med sine egne grise. Kuld, der er ensartede i størrelse, og som kommer godt fra start i livet.
Det fortæller begge kvinder, som har set med egne øjne, hvad naboen havde forsøgt at fortælle dem for flere år siden.
"Vores nabo driver en opformering med Topigs Norsvin-polte, og han havde fortalt os i flere år om lav pattegrisedødelighed, at søerne kunne passe mange grise, og at de malkede rigtig godt. Han fortalte os om sine tal, og jeg tænkte, han måtte smøre tykt på, det kunne da ikke passe, fortæller Tanja Glerup i en pressemeddelelse fra genetikvirksomheden.
Siden 2020 har hun drevet Bygholmgaard i Almind i Sydjylland med sin mand Bo Glerup. Efter de i 2022 fik konstateret PRRS og i forvejen havde AP6 og mycoplasma, måtte de sanere. Herefter valgte de at hoppe ud i det med en anden genetik i staldene: TN70 fra Topigs Norsvin, men stadig med en ornelinje fra Duroc.
- Vi kan jo bare se, at vi selv sidder med de samme tal i dag, lyder det kort fra Tanja Glerup.
500 årssøer, knap 17 levendefødte pr. kuld og en årlig produktion af 30 kgs grise på 18.787. Hver so passer sine egne, og pattegrisedødeligheden er på 7,8 procent, og dertil en lav sodødelighed på tre procent det seneste år, lyder tallene for besætning.
Tid til det faglige
Femmy Bühler er ansvarlig i farestalden. Hun er rigtig godt tilfreds med resultaterne efter genetikskiftet. Kuldene er ensartede, og med færre ammesøer giver det ro til at passe soen, fortæller hun.
- Der er meget mindre uro i farestalden. Ud over at jeg ikke skal bruge tid og kræfter på at flytte grise og lave ammesøer, så bliver der også lagt langt færre ihjel, fordi kuldene er robuste, og soen har gode moderegenskaber, fortæller hun.
Efter faring er antallet af ammesøer faldet fra 10 før skiftet og til 2-3 styk om ugen efter skiftet. De benytter sig også af opsamling af de mindste grise ved faring, men kuldene er jævne, mener de begge.
- Tidligere havde vi en opsamling dagligt med de mindste. Det er en af hovedpunkterne for os - de får nogle mere ensartede grise, som soen selv giver mælk, og det kører bare, siger Tanja Glerup.
Det rolige sind følger med op igennem staldsystemet, fortæller Femmy Bühler, som også oplever flytning af grise som en mindre trættende opgave:
- De er nemmere at håndtere, de går af sig selv, stille og roligt, og bliver ikke stressede, jeg synes, det smitter af i hele stalden.
Roligere søer giver dertil mindre stres i hverdagen, og det giver også plads til at dykke ned i sin faglighed, fortæller Tanja Glerup.
- Soen har det rigtig godt, og det giver bare bedre velfærd i stalden. Nu kan vi rigtig nørde de små detaljer.
Nem fravænning
Selv om de på Bygholmgaard producerer 30 kgs grise, så kan aftagerne måske glæde sig over at få lidt mere med i handlen. På årsbasis vejer grisene nemlig 32,8 kg, når de forlader gården.
Det skyldes den gode start i farestalden, mener landmand Tanja Glerup. Langt de fleste pattegrise går hele digegivningsperioden hos deres egen mor, netop fordi soen kan passe sine egne. Dertil arbejder de også aktivt med særlige foderautomater, som fyldes allerede, når pattegrisene er fire dage gamle.
- De har frisk foder hele tiden i meget små mængder. Så kører vi den op i kurver, jo større de bliver. Så fravænning er så nemt, de går bare lige hen til foderet i klimastalden med det samme, forklarer hun.
Alt i alt er både husbonden Bo, Tanja og Femmy utrolig glade for, at de turde tage springet og skifte genetik i stalden.
- Vi hoppede ud i det, og det er vi meget glade for, siger Tanja Glerup.
