Drikkevandsanalysen fra Miljøministeriet, der blev offentliggjort kort inden valgudskrivelsen, afdækker ikke i tilstrækkeligt omfang de egentlige økonomiske konsekvenser af et sprøjteforbud.
Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse, hvor de påpeger, at det skyldes en række usikkerheder, som fortsat mangler at blive belyst og en række tvivlsomme antagelser som en række eksperter har kritiseret.
- For det første ved vi endnu ikke, hvilke arealer vi helt konkret taler om. Kortlægningen af de grundvandsdannende områder er ikke færdig. Det skal være på plads, inden vi endeligt kan vurdere de økonomiske konsekvenser ved de politiske forslag, som lige nu hvirvler rundt i den offentlige debat, siger direktør for grøn trepart i Landbrug & Fødevarer, Anders Panum Jensen.
En ting er dog sikkert, mener han:
- Den udgift, som fremgår af Miljøministeriets rapport dækker ikke omkostningerne i den virkelige verden. For ser vi på de erstatninger, der er givet i forbindelse med allerede gennemførte sprøjteforbud, så peger de på at værditabet bliver i størrelsesordenen 20 mia. kroner med forbehold for, at vi ikke endnu ved hvilke arealer der er tale om og dermed heller ikke, hvilke priser der er på jorden i de givne områder, siger han. Dertil kommer et produktionstab på mejerier og slagterier og andre fødevarevirksomheder.
- Landbrug & Fødevarer mener at politikerne skal lade de lokale grønne treparter indtænke grundvandsbeskyttelse i de omlægninger af landbrugsjord til skov og ny natur, sådan som det er aftalt i Trepartsaftalen. Det er langt mere omkostningseffektivt, hvis vi kan bruge de samme arealer til både klima, miljø, natur og grundvandsbeskyttelse i lokalt forankret dialog, siger Anders Panum Jensen
