Der mangler i dag et nationalt bestandsmål for ulv i Danmark. Den danske ulvebestand er vokset eksplosivt. I 2017/2017 havde vi blot syv ulve.
Nu er tallet tæt på 100, og ud af dem forventes 15-20 ulvepar snart at få hvalpe. Det vil sige, vores population af ulve vil være steget fra 7 til næsten 200 på blot syv år.
Det kan også aflæses i antallet af angreb på udegående husdyr. I 2024 blev der registreret omkring 90 bekræftede ulveangreb. Foreløbige opgørelser for 2025 peger på over 200 angreb og samlet set mere end 1.000 angrebne dyr. Når en bestand vokser i det tempo, kræver det, at den politiske forvaltning følger med.
Ulven er kommet for at blive i Danmark. Den er en del af vores fauna og bidrager til biodiversiteten. Derfor skal dens tilstedeværelse forvaltes ansvarligt og med klare rammer. Vi kan med fordel se mod vores nabolande.
Sverige har valgt at have en bestand på 170 ulve i et land, der vel at mærke er omkring 15 gange større end Jylland, som altså forventes at skulle finde plads til næsten 200 af slagsen. Det perspektiv bør vi have med i den danske debat.
Også Norge arbejder med faste bestandsmål, og i Tyskland har man snart vedtaget en lov, som gør det lovligt for delstater at regulere antallet af ulve.
Der skal være plads til ulven. Men uden et bestandsmål risikerer vi, at den kommer til at fylde så meget, at det bliver urimeligt vanskeligt at drive landbrug, have heste på fold og lade får og kvæg afgræsse som en del af naturplejen. Der er taget vigtige skridt i forhold til tilskud til ulvesikring for får og geder, og det er positivt.
Men i takt med at bestanden vokser, og flere fårehold ulvesikres, kan presset flytte sig til andre dyr. Køer, kalve, kvier og heste risikerer i stigende grad at blive ramt. Derfor skal der være en reel og forebyggende mulighed for hegning - også for kvæg- og hesteholdere - og ikke først når skaden er sket.
Forebyggelse er både mere ansvarlig og mere samfundsøkonomisk fornuftig end efterfølgende kompensation. Vi noterer os samtidig, at der er nye og forbedrede kompensationstakster på vej. Det hilser vi velkommen. Det er vigtigt, at erstatningerne i højere grad afspejler det reelle økonomiske tab.
Men kompensation kan ikke stå alene. Der skal være klare mål og mere enkle og anvendelige regler for regulering. Vi må lære af de erfaringer, man allerede har gjort sig i Sverige - tilpasset danske forhold. Kun sådan kan vi bevare et levende dansk landskab med naturpleje, økologisk produktion og dyr under åben himmel - samtidig med at ulven er en del af vores fauna.
