af METTE KYRSTEIN WINTHER og BO KÆR, kvægrådgivere, Syddansk Kvæg
Strategi og planlægning skaber god lagerstyring og overblik. Herved kan der løbende styres efter et absolut minimum af bufferlager, minimum risiko for spild og derved færrest bundne penge i dit lager. I mælkeproduktionen er kapitalen relativ langsom omsættelig, eksempelvis grovfoder og opdræt. Lagerstyring har derfor specielt stor værdi i tider som netop den aktuelle markedssituation. Ved at køre en stram styring af bufferlager ved hjælp af løbende opgørelser og prognoser for behov kan der således skabes en passende balance imellem lager og det fremtidige behov, input versus output.