Høsten 2025 var en god høst i Danmark. Kornproduktionen steg i 2025 med 25 procent i forhold til året før og landede på 9,5 millioner tons - syv procent over normalhøsten for perioden 2015-2024.
Det solrige vejr i både vækstsæsonen og under høsten bidrog til det flotte resultat, og mange landmænd oplevede da også, at afgrøderne kom godt i hus.
Men en vellykket høst og fyldte siloer betyder ikke nødvendigvis, at der dermed også er lav risiko for mykotoksiner.
- Mykotoksinniveau og udbytte hænger ikke nødvendigvis sammen. Vi kan sagtens have flotte høstresultater og samtidig se udfordringer i analyserne, siger Per Laustsen, Key Account Manager hos Alltech Danmark i en pressemeddelelse.
Alltechs europæiske høstrapport, som bygger på analyser fra 22 lande, viser da også store regionale forskelle. På europæisk plan ser hveden generelt fornuftig ud, og det billede genkendes i Danmark.
Når Per Laustsen ser på de danske prøver isoleret, er det særligt én afgrøde, der giver anledning til opmærksomhed.
Fusarenon X fylder
- Det er især byggen, der overrasker negativt. Her ser vi, at Fusarenon X fylder mere, end vi tidligere har været vant til, siger han.
Fusarenon X tilhører gruppen af Type B trichothecener, samme familie som DON, men den er væsentligt mere skadelig per enhed.
- Fusarenon X er 3 til 4 gange så potent som DON. Det betyder, at selv relativt lave koncentrationer kan have en reel betydning for dyrenes sundhed og produktionsresultater. Derfor er det ikke nok bare at se på mængden selv, hvis den er fra samme familie. Man skal så vidt muligt vide præcis hvilke toksiner, der er tale om, forklarer Per Laustsen.
I de fleste danske sobesætninger udgør byg 60-70 procent af den samlede kornandel i foderet, hvorfor årets resultat bør vække opsigt.
- Når byg fylder så meget i sofoderet, får det naturligvis større betydning, hvis netop den afgrøde indeholder et mere potent toksin. Det kan have store konsekvenser for immunforsvar og produktionsresultater, siger han.
Mange toksiner på samme tid
Årets analyser viser samtidig, at det sjældent er ét enkelt toksin, der står alene. I TMR-prøver til malkekøer findes der eksempelvis i gennemsnit over ni forskellige mykotoksiner i samme prøve. Også i både byg og halm ses mange forskellige toksiner samtidigt.
- Presset på dyret kommer næsten aldrig fra bare ét, men er summen af flere toksiner. Når vi finder så mange forskellige i samme prøve, kan de tilsammen give en høj risikovurdering og i nogle tilfælde forstærke hinandens effekt, forklarer Per Laustsen, og fortsætter:
- Derfor er det vigtigt at bruge en bredspektret toksinbinder - altså en binder, der ikke kun kan håndtere ét enkelt toksin, men en række forskellige toksingrupper.
Halm viser stor spredning
Analyserne viser samtidig, at halm kan variere betydeligt fra parti til parti.
- Nogle prøver ligger lavt, mens andre ligger markant højere. Derfor er repræsentativ prøvetagning afgørende, siger Per Laustsen.
Han anbefaler prøver fra flere baller og marker samt bredspektret analyse. På længere sigt kan et gennemtænkt sædskifte være med til at reducere risikoen for, at problemerne gentager sig år efter år.
