21 tankanlæg i Jylland får ny ejer, når Hornsyld Købmandsgaard sælger anlæggene til DCC Energi.

- Det er et naturligt skridt for Hornsyld Købmandsgaard at sælge tankstationerne nu. Det store skift vi oplever i Danmark fra fossildrevne biler til eldrevne biler, kræver stort fokus på området og investeringer i tankanlæggene, samt kompetencer inden for el-ladestandere, som vi ikke har i Hornsyld Købmandsgaard. siger administrerende direktør i H.K. Olie og økonomidirektør i Hornsyld Købmandsgaard, Henrik Holm i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er man i Hornsyld Købmandsgaard både glade og stolte over handlen med DCC Energi, der nu skal godkendes af konkurrencemyndighederne.

Handlen der forventes godkendt i 2. kvartal 2026, betyder, at de 21 tankanlæg bliver til Shell Express tankstationer og en del af Shell-netværkets nu 219 tankanlæg i Danmark.

Alle eksisterende kortkunder hos H.K. Olie vil få mulighed for at erstatte deres tankkort med et Shell Card. På den måde kan man fortsat handle på sin lokale tankstation, men får også mulighed for at handle på alle andre Shell-stationer.

Dansk erfaring sælger starterfoder i Canada
Se også:

Dansk erfaring sælger starterfoder i Canada

H.K. Olie fortsætter

Handlen vedrører udelukkende de 21 tankanlæg, hvorfor Hornsyld Købmandsgaard og H.K. Olie fortsat vil sælge fyringsolie, transport- og landbrugsdiesel samt øvrige olieprodukter, ligesom det mangeårige samarbejde med DCC Energi fortsætter.

Derfor har salget af tankanlæggene ikke nogen indflydelse på bemandingen i Hornsyld Købmandsgaard, hvor der nu vil blive fokuseret endnu mere på de andre produktgrupper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Salg af olieprodukter især inden for landbrugsdiesel og smøreolie er en af vores spidskompetencer i Hornsyld Købmandsgaard. Det er her, vi virkelig kender kunderne og behovet, og derfor er det også naturligt, at det er her vi vil fokusere fremadrettet, sigers administrerende direktør i Hornsyld Købmandsgaard Henrik Hedegaard.

Her ligger tankstationerne, der nu sælges. Foto: Hornsyld Købmandsgaard.
Her ligger tankstationerne, der nu sælges. Foto: Hornsyld Købmandsgaard.