Seges Innovation og Foderteknik har indgået et tæt samarbejde, der nu gør det muligt for mælkeproducenter og rådgivere at sende foderplaner direkte fra DMS til foderblanderen. Funktionen er netop blevet tilgængelig og reducerer behovet for manuelle indtastninger samt arbejde på tværs af flere systemer, skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

Med den nye løsning bindes planlægning og udførelse tættere sammen, og det skaber større sikkerhed i de data, der anvendes i den daglige drift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye funktion betyder helt lavpraktisk færre klik, mindre dobbeltarbejde og lavere risiko for fejlindtastninger, men den skaber også et mere ensartet og pålideligt datagrundlag for både fodring, opfølgning og rådgivning.

Landbrugselev: Politiske aftaler skal ikke bestemme produktionsform
Se også:

Landbrugselev: Politiske aftaler skal ikke bestemme produktionsform

- Vi arbejder løbende på at gøre DMS endnu mere værdifuldt i den daglige drift. Med det nye samarbejde og den nye funktion sikrer vi en direkte forbindelse mellem foderplanen i DMS og udførelsen i stalden. Det styrker sammenhængen i data og beslutningsgrundlaget for landmanden, siger Johannes Frandsen, der er director for Livestock i Seges Innovation.

Data skal virke i hverdagen

Foderteknik er specialiseret i fodrings- og dataløsninger til mælkeproducenter og har i samarbejdet haft fokus på at udvikle en løsning, der er enkel at anvende og skaber værdi i praksis.

- Vi vil gerne være med til at udvikle løsninger, der gør en reel forskel for landmanden i hverdagen. Med Seges Innovation som samarbejdspartner får vi koblet vores tekniske løsninger tæt sammen med DMS. Det giver en stærkere helhed for vores kunder, fortæller Erik Dahl, indehaver af Foderteknik.

Græs kan afløse majs og soja og mindske kvælstofudfordringen
Se også:

Græs kan afløse majs og soja og mindske kvælstofudfordringen

Samarbejdet med Foderteknik er en del af Seges Innovations strategi om at arbejde endnu tættere sammen med virksomheder og aktører i landbrugs- og fødevarebranchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det her samarbejde er et stærkt eksempel på, hvordan vi sammen kan accelerere den digitale udvikling i mælkeproduktionen. Vores ambition er at gøre data endnu mere integreret i den daglige drift, og det kræver tætte samarbejder som dette, siger Johannes Frandsen.