Det seneste halve års fald i mælkeprisen er bremset i marts, hvor Arla lader den konventionelle pris forblive uændret. Dermed vil Arlas acontopris for konventionel mælk af bedste kvalitet baseret på Non-GM foder, FarmAhead Check, FarmAhead Tillæg og vedligeholdelsesomkostninger og logistiktilskud være 287,2 øre pr. kg.
Den økologiske mælk får dog ikke lov at blive liggende, men falder med to eurocent svarende til 15 øre.
Dermed vil Arlas acontopris for økologisk mælk af bedste kvalitet, baseret på FarmAhead Check, FarmAhead Tillæg og vedligeholdelsesomkostninger og logistiktilskud være 426,3 øre/kg.
Om hvad der driver udviklingen i mælkeprisen, skriver mejeriet:
Den globale mælkeforsyning er stabiliseret på et højt niveau. Priser i detailhandlen justerer sig efter de lavere priser med en vis usikkerhed og forsinkelse mellem markeder og kategorier. Der er indikationer på en stabilisering i råvarepriserne på et globalt niveau.

