Klimarådet vurderer ikke længere, modsat regeringen, at den vedtagne klimapolitik er tilstrækkelig til at nå klimalovens 70 procent mål. Derfor opfordrer Klimarådet regeringen til at opstille en konkret plan B for at nå målet i 2030.

- Men det er ikke en farbar måde at føre klimapolitik på, mener Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At udsving i opgørelserne skal føre til øvrige klimapolitiske tiltag, øger risikoen markant for dyr overstyring og hovsapolitik, selvom de samlede udledninger stort set ikke påvirkes. Klimarådet mangler fokus på, hvad "sidste øjebliks-klimapolitik" koster, og hvilke gevinster der er ved den. Klimarådet er blevet bedre til at inddrage samfundsøkonomiske effekter af klimapolitik. Derfor undrer det mig, at samfundsøkonomien i rådets vurderinger og anbefalinger om 70 procent-målet er helt fraværende, siger Otto Brøns-Petersen.

Klimarådet dumper regeringens klimaforventninger
Se også:

Klimarådet dumper regeringens klimaforventninger

Kurs bør fastholdes

- Klimarådet har for eksempel ret i, at der er betydelig usikkerhed om implementeringen og effekten af den grønne trepart, men det havde ikke været god klimapolitik ikke at omfatte landbruget af en generel pris på drivhusgasser og i stedet satse på noget mere sikkert, siger Otto Brøns-Petersen.

Han mener, at man i stedet bør styre efter 70 procent-målet på samme måde som budgetlovens underskudsgrænse.

- Grænsen skal være opfyldt i planlægningen, men overskridelser er tilladt ved uforudsete stød. At både regeringen og Klimarådet sidste år vurderede, at klimapolitikken var tilstrækkelig til at nå 70 procent-målet, bør derfor ikke få regeringen til at ændre spor i 11. time, mener Otto Brøns-Petersen.

L&F: Klima-anbefalinger går imod trepartsaftale
Se også:

L&F: Klima-anbefalinger går imod trepartsaftale

Han kritiserer også, at Klimarådet advarer mod usikkerhederne ved EU's nyligt vedtagne 2040 klimamål, men ikke forholder sig til, at selve klimamålet om 90 procent-reduktion i 2040 er en dyr omvej til klimaneutralitet i 2050 i Unionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ærgerligt, at Klimarådet ikke forholder sig til hverken EU's delmål eller selvstændige danske klimamål generelt. Klimapolitikken føres reelt i EU, og derfor giver det ikke længere mening at have selvstændige danske klimamål. I stedet bør Danmark fokusere på at få mest muligt klima for pengene i EU, herunder ved at undgå dyre delmål, siger Otto Brøns-Petersen.