Vi hører fra myndighederne, at samfundet er under angreb. Der falder ord som hybridangreb, hybridkrig, og det anbefales at man prepper.
Hybridangreb dækker over, at man indirekte angribes, og begrebet er blevet mere almindeligt i den daglige tale. Men det er ikke det eneste begreb, der dækker over indirekte angreb, mener Niels Hauge Mikkelsen, formand for Bæredygtigt Landbrug.
I sin beretning ved foreningens generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole fremhævede han endnu et udtryk. "Maksimal grad af erstatningsfri regulering".
- Det er i min optik et direkte angreb på grundstenene i den danske grundlovs paragraf 73 - ejendomsrettens ukrænkelighed - en lov, der fremstår firkantet, men i virkeligheden er blevet noget udvandet med tiden. Men hvis man blot ved politisk pression kan fratage folk deres værdier uden fuld og hel erstatning, så er vi ikke længere den retsstat, vi kender. Giver man lov til dette, er det måske landbruget, der forsvinder i dag, men ingen ejer af aktiver kan derefter vide sig sikker, lød det fra talerstolen.
Begrebet er især brugt i forbindelse med kvælstofreguleringen, hvor det dækker over, at staten mener at kunne regulere hårdt på markniveau, uden at skulle betale erstatning. Men det advarede Niels Hauge Mikkelsen kraftigt imod.
For det er ikke bare landbruget, der bør se med kritiske øjne på begrebet. Det er alle, for det er alle aktiver, der er på spil, pegede han på.
- Hvordan skal man som långiver eller investor agere fremadrettet, hvis det bliver en ny norm, at politikerne i Danmark kan tage en given procentsats med et pennestrøg? Hvordan vil det påvirke troværdigheden af den danske økonomi eller sikkerheden i obligationerne, spurgte formanden.
- Hele denne diskussion om erstatningsfri regulering og salami-metoder til at fratage folk deres værdier er den gamle kommunistiske model, der bunder i at samle al jorden og aktiverne i staten, som borgerne så kan leje og bruge kollektivt. Den metode er prøvet, og det virkede ikke. Men det har har indtil videre kostet 30-40 år at komme tilbage igen, sagde han med henvisning til Sovjetstaterne og Sovjetunionens fald og med bifald til følge.
Er det stadig rettigheder?
Niels Hauge Mikkelsen pegede også på, at danske landmænd ofte står alene i kampen for faglig og juridisk korrekt regulering af såvel kvælstof som planteværn.
Blandt andet fordi den demokratiske tyngde i branchen falder i takt med, at der bliver færre landmænd.
- Hvorfor skal en landmand uimodsagt i pressen bære skylden for alle Danmarks miljøproblemer, når almindelig faglighed, kemiske målinger og logik tilsiger, at det er umuligt? Hvorfor skal planteværn til landbrug leve op til nogle helt andre krav end industriel anvendelse med samme aktivstof? Hvorfor skal vi igennem retssale kæmpe flere og flere kampe, der handler om basale rettigheder som Minksagen, eller en stat der nu åbenlyst spekulerer i, hvor meget de kan tage uden erstatning, spurgte han, og stillede så spørgsmålet, om der overhovedet er et grundlag for en faglig diskussion i Danmark.
- Eller bør vi starte med spørgsmålet: Har danskerne stadigvæk de grundlæggende rettigheder, vi har kendt de sidste 175 år? Når politikere som Uffe Elbæk på sociale medier kan sætte spørgsmålstegn ved, om man egentlig kan eje de "fælles ressourcer" som vand og jord, hvor er vi så henne i Danmark, spurgte formanden.
Herefter slog han til lyd for, at landbruget søger hvad han kaldte for "Det udsandsynlige samarbejde". Samarbejder, hvor landbrugets udfordringer kan kobles til noget andet, som har mere relevans og sympati fra befolkningen.
Han pegede på rettighederne, som fællesmængden med sympati. Og han oplistede en række sager mod staten, som har opnået folkelig opbakning i større eller mindre grad.
- Theresa Scavenius mod regeringen i baseaftalen med USA - civiles rettigheder med fremmede troppers ret til at "sikre fred og ro" uden nærmere specifikation. Udvisningsreformen, der fik Frederik Waage til at kommentere, at hvis staten alligevel ikke vil leve op til konventionerne, så kan man lige så godt melde sig ud af dem. Tidligere topembedsmand i Skat Peter Lofts nye artikel i Berlingske, hvor han med forfærdelse konstaterer, at 30 ændringer giver Skat flere rettigheder, men borgerne er i samme periode kun tildelt 3. Goliat vokser, som han bemærker det i artiklen, sagde formanden og tilføjede:
- Alle disse sager har nøjagtigt samme snit, som det der sker ude i den store verden - magten samles og rettigheder bliver mindre for den enkelte borger og virksomhed, uanset om du er landbrug, virksomhed eller borger, sagde han, og pegede på at Bæredygtigt Landbrugs kamp for landbruget derfor også er mere, end det. Og også skal ses som en frihedskamp for basale rettigheder.
- En kamp om basale rettigheder, som langt flere danskere burde vågne op til og se i deres perspektiv, slog han fast.
