Dødeligheden i dansk svineproduktion får nu Enhedslistens folketingsmedlemmer Søren Egge Rasmussen og Peder Hvelplund til at politianmelde virksomheden DanBred og landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, skriver DR Nyheder.
- Man har haft et avlsarbejde, som jeg vil betegne som ekstrem-avl, med at gå efter at få større og større kuld af grise, som har medført, at der er en langt større dødelighed blandt avlsdyrene og blandt smågrisene, siger Enhedslistens dyrevelfærdsordfører, Søren Egge Rasmussen til DR Nyheder.
"Anmelder anser DanBreds fortsatte målrettede avl efter større kuld, den uændret høje dødelighed for pattegrise og den stigende dødelighed for avlssøer i en periode på nu 16 år, og det forhold at millioner af dyr er blevet udsat for meget store lidelser som klare brud på dyrevelfærdsloven", lyder det i politianmeldelsen.
Læs notat fra Seges Innovation: Landsgennemsnit for produktivitet i produktionen af grise i 2024.

