DLG Group øgede i 2025 sin omsætning med godt en milliard kroner til 61,8 milliarder kroner. Men driftsresultatet gik tilbage med 200 millioner kroner til 2,1 milliarder kroner.

Underskuddet efter skat landede på 352 millioner kroner mod -185 millioner kroner i fjor. Koncernledelsen understreger dog, at DLG er gået ind i 2026 med et stærkere fundament.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fortæller DLG Group i en pressemeddelelse på bagkant af repræsentantskabsmødet, der blev afsluttet onsdag eftermiddag.

Her stod det klart, at der lige som sidste år, ikke var penge på vej til ejerne.

- Det er vigtigt for mig at sige meget klart, at det naturligvis ikke er tilfredsstillende, at vi ikke udbetaler overskudsdeklarering til vores andelshavere, og det er ikke et resultat, der afspejler vores ambitioner og potentiale. Vi skal gøre os fortjent til andelshavernes loyalitet, og det er netop derfor, vi arbejder målrettet på at styrke DLG Group, så vi kan investere i fremtidig vækst og effektivitet for at være et andelsselskab, der også i fremtiden skaber værdi for ejerne, siger Peter Giørtz-Carlsen, CEO for DLG Group.

Topchefen påpeger dog, at det kan aflæses i nøgletallene, at DLG Group bevæger sig i den rigtige retning trods et højere underskud.

Midt i regnskabsåret lancerede DLG Group transformationsprogrammet "ReGen", det mest omfattende transformationsprogram i selskabets historie skal sænke omkostningerne og hæve indtjeningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målsætningen er, at forbedre bundlinjen med en milliard kroner over de næste tre år.

DLG Group vil trimme sig til en milliard kroner over tre år
Se også:

DLG Group vil trimme sig til en milliard kroner over tre år

- Årets resultat bærer præg af, at vi har gjort det, der er nødvendigt for at rydde op, og for at forme et andelsselskab, som fremover kan skabe værdi for vores andelshavere. Vi tager fat om nældens rod og gennemfører de tiltag, der skal til, herunder nødvendige nedskrivninger af aktiver, som ikke bringer værdiskabelse i fremtiden, og samtidig har vi igangsat en historisk transformation. Vi har taget kontrollen over vores egen skæbne tilbage, og derfor går vi ind i 2026 med et betydeligt stærkere udgangspunkt end for et år siden, siger topchefen.

Forbedring i 2027

De strukturelle tilpasninger, nedskrivninger og realiserede omkostninger til omstrukturering i forbindelse med de første seks måneder med ReGen gav et minus på 521 millioner kroner.

- ReGen virker. Allerede nu er mere end 40 procent af potentialet i eksekvering, og alle forretningsenheder bidrager positivt. Med det, vi ser allerede nu, er vi trygge ved, at vi kommer til at levere det fulde potentiale frem mod udgangen af 2027. Vi har ryddet op, forenklet og forbedret driften på tværs af koncernen for at skabe et mere konkurrencedygtigt og moderne DLG Group, der leverer større værdi på tværs af vores selskaber i Danmark og internationalt. Målet er at øge indtjeningen og samtidig øge investeringerne i koncernen betydeligt, så det bliver et endnu stærkere andelsselskab for ejerne i fremtiden. Samtidig skal der lægges mere vægt på fairness over for fællesskabet, hvor effekten af forbedringerne bliver mest tydelige for de loyale andelshavere, siger Peter Giørtz-Carlsen.

Sådan vil den nye DLG-direktør tjene flere penge
Se også:

Sådan vil den nye DLG-direktør tjene flere penge

I indeværende regnskabsår forventer DLG ikke, at markederne vil hjælpe til bedring i forhold til koncernens økonomiske præstationer. Fortsat usikre markedsforhold og generelt i verden generelt gør, at man ikke forventer et år med øget omsætning i kerneforretningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi forventer ikke, at markederne forbedres væsentligt i år, og vores resultater vil derfor afhænge af de forandringer, vi selv skaber. Vi fortsætter med at levere på transformation og have et tydeligt omkostningsfokus, men vi kommer også til at styrke vores kommercielle muskler for at udbygge vores position i markedet. Vi er her for at vinde. I 2026 vil vi se de første tegn på, at konkurrencekraften er tilbage, og vi forventer at levere et godt resultat, siger Peter Giørtz-Carlsen.

DLG sabler værdien af sin egen Biocirc-investering ned
Se også:

DLG sabler værdien af sin egen Biocirc-investering ned

Som følge af det negative resultat er der for andet år i træk ikke kontant udbetaling til DLG's godt 20.000 ejere. Samlet set havde DLG Group i de foregående fem år udbetalt 800 millioner kroner til andelshaverne.