Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer sektor for Kvæg sagde i sin beretning på sektorens årsmøde, at han er helt med på, at det danske samfund stiller store krav til landbruget, og han erkender, at de krav er større end nogensinde.
Men. Han var skarp i retorikken, da han henvendte sig til trepartsminister Jeppe Bruus (S), som var til stede i salen, hvor han efterfølgende skulle tale til forsamlingen.
- For halvanden måned siden var jeg i Herning. Til årsmøde i L&F sektor for planter. Der var trepartsministeren på besøg. Hans budskaber var blandt andet, at Kvælstofreguleringen kommer til at være svær at komme rundt om, i gang med, og igennem, men den er, og bliver et nødvendigt sikkerhedsnet under den grønne trepart, mindede Jesper Arnth om.
Og netop ministerens budskab dengang gik han skarpt i rette med.
N-regulering er ikke et sikkerhedsnet
- Jeg tror ikke, landmænd ser den nye kvælstofregulering som et sikkerhedsnet til den grønne trepart. Tværtimod. Den beskytter ikke treparten. Den udfordrer derimod lysten i de lokale treparter, for politikerne har valgt en model, hvor landmændene står tilbage med en masse bekymringer, sagde han og gjorde opmærksom på, at det ofte er kvægbruget, der ligger i disse mest berørte områder, fordi mælkeproducenterne har formået at udnytte disse arealer effektivt til grovfoderproduktion.
Jesper Arnth synes, det er svært at forstå politikernes valg
- Jeg har stadig til gode at høre den politiker, der kan forklare mig, hvordan den enkelte landmand skal forholde sig her i 2026 - alt kommer til at stå stille, indtil vi har klarhed over den nye regulering.
Branchen ser ind i meget ulige forhold med hensyn til kvoter.
- Og for mange vil det sandsynligvis blive meget vanskeligt at få den fine balance mellem grovfoder og gødning til at gå op, sagde han.
Han redegjorde for udfordringerne med majs i grovfodersædskiftet, og han fremlagde eksempler på nogle konkrete landmænd, som bliver urimeligt ramt.
Og han pegede på nogle tilfælde, hvor landmænd ikke kan komme i gang med omlægning på grund af langsom sagsbehandling i kommuner.
Han beklagede også, at der endnu ikke er meldt ud om de kompensationsordninger, landmænd kan imødese, hvis de går ind i omstillingen.
Mange landmænd har ifølge Jesper Arnth deres livsværk på spil. Og på videoklip fra konkrete bedrifter var det tydeligt følelsesmæssigt berørte landmænd, der fortalte om deres udfordringer.
Og tilhørerne rejste sig og klappede taktfast, da han lovede, at Landbrug og Fødevarer vil følge retlige og juridiske spor i den slags sager, hvor landmænd rammes åbenlyst urimeligt.
Ikke trepartens skyld
- Vi er i årtier blevet mødt med nye krav fra politikere. Om vandplaner og kvælstofregulering. Om ammoniakreduktion. Om mere natur, og om mere biodiversitet. Og om CO2-afgift. Senest er nogle igen begyndt at tale om grundvandsparker, sagde Jesper Arnth og understregede dermed, at det altså ikke er krav, der er opstået siden 24. juni 2024, da den grønne trepartsaftale blev indgået.
Han mener endda, at den grønne trepartsaftale er en ramme, der giver landbruget muligheder.
- Den gør, at vi kan løse flere udfordringer på én gang, fordi hver omlagt hektar gør gavn til flere formål. Og der følger finansiering med, sagde han og fastslog, at L&F Kvæg er gået helhjertet ind i arbejdet.
