At undersøge årsagerne til mange kvægbrugeres negative oplevelser med brugen af bovaer er en bunden opgave, mener Jesper Arnth, kvægformand i L&F.
Efter de mange tilbagemeldinger fra danske mælkeproducenter har EFSA under EU valgt at tage bovaer op til fornyet vurdering.
- For nogle har indfasningen af bovaer også været uden problemer. På linje med langt de fleste udenlandske erfaringer. Men udrulningen i oktober viste også, at mange mælkeproducenter oplevede forringet foderoptagelse og mælkeydelse, samt øget forekomst af fordøjelses- og stofskiftesygdomme, sagde Jesper Arnth i sin første formandsberetning på årsmødet i L&F Kvæg.
Kvægbrugerne har siden de første negative oplevelser med bovaer fået muligheden for at træde ud af ordningen med en tro-og-love erklæring, hvis man oplever sygdom i besætningen.
Brugen af foderadditiv eller fedt i foderet, et politisk krav fra Landbrugsaftalen i 2021.
Dyrevelfærd
Jesper Arnth slog i sin beretning fast, at velfærden kommer først.
- Det er landmanden selv, der vurderer dyrenes tilstand. Men vi skal finde årsagen. Vi har i samarbejde med Seges Innovation og Aarhus Universitet sat et udredningsarbejde i gang.
Efter indsamling af data fra kvægbedrifter, er Seges Innovation måske kommet på sporet af en forklaring. Data viser, at Bovaer i kombination med højt svovlindhold, især fra rapskager og rapsskrå kan øge forekomsten af stofskiftelidelser.
Det viser tal fra de besætninger, som har rapporteret problemer.
Den sammenhæng skal nu undersøges helt til bunds, slog formanden fast.
- Har du stor andel raps i foderet, så lyder anbefalingen fra Seges Innovation at vente med at genoptage brugen af bovaer til efteråret, lød det fra Jesper Arnth.
Svovlindholdet i foderrationer med rapsprodukter er signifikant højere i besætninger, der rapporterer flere fodrings- og stofskiftelidelser ved brug af bovaer.
Hypotesen er, at bovaer øger tilgængeligheden af hydrogen i vommen, som sammen med svovl fra raps kan danne giftig svovlbrinte (H2S), hvilket kan skade køerne.
Fuld tillid til EFSA
- Vi gik ind i 2025, med fuld tillid til godkendelse af bovaer, som den Europæiske Fødevarer Sikkerheds Autoritet (EFSA) stod for. Og fordi kvægbruget også gerne vil levere på de politiske mål.
- Min opfordring er, at I selvfølgelig først og fremmest skal prioritere dyrenes velfærd. Fungerer det godt for jer at bruge bovaer, så fortsæt.
Kvægformanden ærgrer sig over, at stoffet giver udfordringer.
- Alle har handlet i tillid til forskningen. Det bliver selvfølgelig en af vores hovedopgaver inden efteråret 2026. Vi skal ikke udfordre velfærden. Landmændene skal kunne have fuld tillid til de virkemidler, der er godkendt, sagde Jesper Arnth.
Kvægformanden mener forløbet med bovaer understreger, hvor vigtigt det er at landmænd har en palet af klimavirkemidler at vælge fra.
- Jeg har ikke hørt en eneste landmand, som ikke ønsker at levere på klimaindsatsen, de ønsker bare ikke at gå på kompromis med velfærden, sagde formanden. Men understregede:
- Frivillighed og fleksibilitet er altid at foretrække - også i klimaindsatsen.
Græs som virkemiddel
En række virkemidler til at reducere drivhusgasudledningen fra stald, lager, køer på græs samt foderadditiver er godt på vej til at blive dokumenteret, fortalte Ida Storm, sektordirektør L&F Kvæg.
- Effekten af afgræsning er et af de virkemidler, der står først for endelig dokumentation. Det har to effekter i forhold til klima. Gødning direkte på marken udleder mindre metan, end gødning i stald og lager. Hvor meget udledningerne mindskes, afhænger af hvor meget dyrene er på græs, sagde Ida Storm på årsmødet.
Sektordirektøren fortalte også, at hyppigere fjernelse af dybstrøelse også er et virkemiddel, der er kommet i spil.
- Det er vigtigt at få dokumenteret, specielt for slagtekalveproducenter og kødkvægsproducenter. Dertil er en række nye typer af foderadditiver også på vej gennem systemet. Med meget forskellige virkningsmekanismer, sagde hun.
Håndteringen af husdyrgødning har også stor betydning for klimagasudledningerne på bedriften.
Gulvtypen i stalden har betydning for emissionen, men er ikke noget man lige ændrer. Men det er vigtigt ved nybyg eller renovering.
Hvis man leverer til biogas har det også en klimaeffekt.
- Der bliver brug for et endnu tættere samarbejde mellem landbrugere og biogasanlæg i fremtiden. Både for at sikre så lidt bøvl som muligt i forhold til klimaafgiften på den husdyrgødning, der kommer i biogas. Og fordi kvælstofreguleringen og udtagning af jorde sætter harmoniarealer i nogle dele af landet under gevaldigt pres, sagde sektordirektøren.
Fakkelafbrænding
- Fakkelafbrænding er også en meget lovende teknik. Altså hvor man afbrænder metan fra overdækkede gylletanke og dermed omdanner den til CO2 og vand.
På den måde neutraliseres metanen og den returneres som CO2 til det naturlige biologiske kredsløb mellem atmosfære, planter og dyr.
- Et estimat lyder på, at forbrændingsteknologien har potentiale til at kunne reducere klimaaftrykket fra en kvægbesætning med op til 20 procent. Det vil for alvor gøre en forskel, sagde Ida Storm.
