Med den grønne trepart skal Danmark have mere natur, og der er ambitioner om store, sammenhængende naturområder til gavn for biodiversiteten og trepartens historiske naturgenopretning.
Ved Ribe, i Thy, nær Skive, ved Ringkøbing Fjord, på Sydfyn og på Midtsjælland skal der arbejdes hen imod en helt særlig indsats for den grønne treparts ambitioner om at skabe nye naturområder.
Torsdag blev aftalepartierne bag trepartsaftalen enige om seks områder, som kan blive til såkaldte signaturprojekter, hvor eksisterende naturområder bindes sammen med ny natur og skov for at skabe store, sammenhængende naturområder, skriver Ministerium for Grøn Trepart i en pressemeddelelse.
Aftalepartierne (SVM-regeringen samt SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative) afsatte i december 2025 cirka 345 millioner kroner til forskellige initiativer, der skal bidrage til mere natur i Danmark, blandt andet mindst ti signaturprojekter.
Det er mulighederne for at sætte gang i de første fem projekter, der nu skal afdækkes.
- Vi skal have mere skov og natur i Danmark. Alle initiativer tæller, og jeg er glad for, at vi også kan sætte gang i arbejdet med at skabe store, sammenhængende områder. Det er godt for biodiversiteten, og det giver gode rekreative muligheder. Personligt glæder jeg mig meget over, at der er opbakning til et stort, sammenhængende naturområde langs Den Fynske Højderyg, der kan binde Svanninge Bakker i Faaborg-Midtfyn Kommune sammen med Egebjerg Bakker, Rødme Svinehaver og skovene mod øst i Svendborg Kommune. Det kan blive et område med høj biodiversitet og stor variation i landskabet, siger minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S).
De seks områder er udvalgt efter en indledende gennemgang af mulige områder på minimum 1000 hektar, hvor de lokale grønne treparter i forvejen har skitseprojekter, der skal afhjælpe kvælstofudledning eller mindske kulstofudledningen.
Signaturprojekter
Hvordan signaturprojekterne skal se ud, og præcis hvor i de seks områder de skal placeres, skal afklares i den kommende tid, og ministeriet og partierne bag aftalen håber, at blandt andet fonde, borgere, kommuner og de lokale grønne treparter vil deltage i realiseringen af signaturprojekterne.
Områderne er udvalgt ud fra en kombination af objektive kortdata og indsigt i lokale forhold.
Herefter følger en analysefase, som blandt andet skal undersøge det forventede naturpotentiale, samt hvordan projekterne kan integreres med allerede eksisterende projekter og lokalt forankrede initiativer.Tal og fakta
Aftalepartierne blev i december 2025 enige om at afsætte knap 345 millioner kroner, der bidrager til mere natur i Danmark, herunder 150 millioner kroner til realisering af et mål om etablering af mindst 10 signaturprojekter frem mod 2035.
Signaturprojekter sker med afsæt i projekter, som indgår i de lokale omlægningsplaner i områder med et indsatsbehov eller i områder med stort lavbundspotentiale, og som lodsejere frivilligt kan tage del i. Projekterne skal have natur som det primære formål, herunder beskyttet natur og genopretning af specifikke naturtyper, for eksempel overdrev, strandenge og moser i henhold til naturgenopretningsforordningen.
Landbrugsjord ud af drift
Projekterne indtegnes som store sammenhængende naturområder, hvor eksisterende natur kan sammenbindes ved at tage landbrugsjord ud af drift og udlægge arealerne til ny natur.
I den forbindelse er der afsat 140 millioner kroner som skal fungere som "limen", der kan bidrage til at binde eksisterende natur sammen for eksempel gennem opkøb af mellemliggende arealer.
Aftalepartierne har sat som mål, at der i samarbejde med naturfonde realiseres mindst 10 signaturprojekter frem mod 2035. Forud for dette arbejde er der afsat 10 millioner kroner til indledende analyse og kortlægning af minimum 5 store sammenhængende signaturprojekter allerede i 2026.
