Der er ikke længe til, at John Deere afslører en spritny traktor med 350 heste. Traktoren er drevet af ethanol, E98, og bliver præsenteret på den amerikanske messe Commodity Classic i San Antonio i Texas den 25. til 27. februar.
Det fortæller John Deeres landbrugsdirektør Deanna Kovar til AgWeb
John Deere præsenterede en konceptmodel af en 9-liters ethanolmotor på Agritechica i 2023, og påpegede dengang at det alkoholbaserede biobrændstof kan fås over det meste af verden, da det kan fremstilles af råstoffer som majs, hvede eller sukkerrør. Ethanol er et højoktanbrændstof, der er velegnet til højtydende motorer med gnisttænding.
- At vi kan bruge E98 til at drive en traktor. Det er så rent, at du ikke behøver Ad-Blue. Det ville give landmænd mulighed for at dyrke deres eget brændstof, som de kan bruge til at dyrke næste års afgrøder, siger Deanna Kovar.
Traktoren ligner en traditionel 8R, og er opgivet til respektable 350 heste. Ifølge mediet har John Deere kun bygget en håndfuld prototyper af traktoren, hvoraf en har kørt i Brasilien, mens en anden er blevet testet i den amerikanske stat Iowa.
Motoren adskiller sig fra traditionelle forbrændingsmotor ved at benytte sig af gnisttænding - altså elektisk tænding.
Motoren benytter ifølge en landmand, der har testet den 1,65 gallons ethanol for at levere hvad en gallon diesel leverer. Det svarer til 6,25 liter ethanol og 3,8 liter diesel.
Det skyldes at energitætheden i ethanol er lavere end i diesel.





